Kære pige på 17
Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over, at være tilskuer til de andres udvikling. Det kan være rigtig svært, når du ikke føler, at du selv kan følge med.
Selvom det er næsten umuligt at lade være, er det ofte en rigtig dårlig idé, at sammenligne sin egen udvikling med andres.
Det er det fordi, at mennesker udvikler sig i forskelligt tempo og på forskellige måder. Man kan hurtigt komme til at lægge mærke til alle de succesoplevelser, som andre har.
Men det er vigtigt at huske på, at du jo ikke ser, når det ikke lykkedes for dem. Du er kun vidne til de gode ting, der sker for dem og ser ikke når de faktisk har været begrænset af deres angst.
At lære at håndtere sin angst er noget, der tager tid. Det lyder som om, at du er rigtig godt på vej. Du har taget et helt enormt stort skridt ved at starte i terapi. Allerede dér har du rykket dig mere, end du måske lige tænker selv.
Du fortæller også, at du er blevet bedre til at tackle dine angstanfald. Det synes jeg er virkelig godt gået. Det er et helt klart tegn på, at du går i den rigtige retning.
Du skal huske, at fremskridt ikke er en lige linje fremad. Der vil altid være tilbagefald og dage hvor man føler, at man er gået 10 skridt tilbage igen. Det betyder ikke, at du er en fiasko eller din udvikling har været spild. Men det er hårdt at være i. Så dine følelser er helt okay.
En måde at blive mere opmærksom på din egen udvikling kunne være at skrive ned, hver gang du kan mærke, at der er sket et fremskridt. Det kan være selv den mindste lille ting. Også selvom du ikke kan gennemføre tingen. Beslutningen om at prøve er i sig selv et fremskridt. Eller som du skriver, hvis du kan mærke, at du er blevet bedre til at håndtere et angstanfald.
På samme måde kan du også skrive ned, når du føler, at du går tilbage i din udvikling. Når det hele føles uoverskueligt igen. Det er nemlig vigtigt, at du ikke slår dig selv oven i hovedet over det. Det er helt okay og helt normalt.
Det lyder som om, at du allerede gør rigtig meget for at lære at leve med din angst. Det er virkelig godt gået. Jeg håber, at du har mod på at kæmpe videre og acceptere at din udvikling føles mere langsom end det du ser hos de andre. For du gør det så godt som du kan og så kan du ikke gøre det bedre.
Varme tanker og kærlige hilsner
BørneTelefonen
