jeg er bange hele tiden
Hej BørneTelefonen.
Jeg er en pige på 13 år og går i 7. Klasse.
Jeg har altid været en meget genert pige der bare sad lidt tilbage og lod de andre snakke imens jeg sad og så på/lyttede. Lige siden jeg startede i syvende klasse har jeg bare haft det så skidt hele tiden. Jeg tænker hele tiden på hvad de andre tænker om mig, og om jeg overhoved er god nok.
Jeg koldsveder også men jeg har lagt mærke til at det kun er når jeg er i skolen, jeg tror det er fordi jeg føler mig utilpas men er ikke sikker? Jeg siger heller aldrig noget i klassen for jeg er bange for de griner eller synes jeg er dum at høre på, men min lærere tager mig tit uden jeg har hånden op, fordi de siger at jeg skal øve mig på at snakke i klassen ellers klarer jeg det ikke godt til eksamen, og de presser bare ret meget på..
Hver gang vi skal fremlægge bliver jeg virkelig virkelig nervøs og jeg oplever næsten hver gang at jeg får åndedrætsproblemer. (og nu hvor jeg går i 7. Klasse fremlægger vi ret tit) jeg har engang oplevet at jeg blev så nervøs at jeg næsten ikke kunne trække vejret og så begyndte jeg bare at græde MIDT I KLASSEN. Og jeg er bare så træt og bange hele tiden, hver dag sidder jeg bare at venter til vi får fri, og klassen larmer og jeg kan bare ikke snart klare det mere.
Jeg får næsten hovedpine hver dag i skolen og når jeg kommer hjem ligger jeg bare og læser indtil jeg skal sove. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mig selv mere. Jeg har kun en tæt veninde, men ellers ikke nogle..jeg har ikke fortalt nogle udover min mor hvordan jeg har det.
Jeg har snakket med min mor om at flytte skole, men jeg er bange for det, bange for at de ikke kan lide mig. Så har jeg angst? og er der noget jeg kan gøre for ikke at få åndedrætsproblemer og koldsved?
i må meget undskylde hvis det blev et langt brev, havde bare brug for at komme ud med det til nogle.
Kærlig hilsen den 13 årige pige