Jeg er bange for min kommende psykolog
Kære brevkasse.
Jeg har GAD (generaliseret angst) og depression. I næste uge skal jeg starte til en psykolog og det er enormt angstprovokerende og jeg er virkelig bange for at starte.
Jeg ved godt at det er for mit eget bedste. Men lige nu ser jeg ingen mening med det. Selvom personen er professionel så har jeg ikke lyst til at åbne op for en jeg ikke kender.
Mine forældre ved at jeg har det svært, men de ved på ingen hvor meget værre jeg har det end det jeg giver udtryk for.
De ved at jeg har skåret i mig selv. Men de ved ikke at jeg har gjort det mange gange og jeg ikke kan stoppe nu. Jeg gør det hver dag næsten.
Og jeg føler og det eneste jeg kan kontrollere er, hvornår og hvor dybt jeg skær.
De ved heller ikke at jeg har lyst til at dræbe mig selv. Jeg er så bange for at de finder ud af hvor slemt jeg faktisk har det.
Jeg vil ikke være en byrde for dem.
Jeg tror ikke jeg kan åbne op for psykologen. Jeg kan bare ikke. Jeg kan knap nok gøre min bedste veninde opmærksom på min tilstand 100%. Hun ved en del, men jeg vil bare ikke have at folk skal bekymre sig.
I sommers sagde jeg til mine forældre at jeg måske tror jeg har angst. så tog vi til lægen og nu skal jeg så starte til psykolog nogle måneder senere.
Jeg aner ikke hvordan jeg kommer til at kunne åbne op for psykologen. Har I nogle gode råd? har virkelig brug for at vide hvordan jeg skal gøre.
Kh mig