Jeg er bange for min kommende psykolog

Hej 13 årig pige

Jeg kan sagtens forstå, at du er nervøs for at starte hos psykolog. Det kan virke meget angstprovokerende, da man ikke ved hvad der kommer til at ske.

Som du selv skriver, ved du godt, at det er for dit eget bedste – alligevel kan ens tanker godt stikke af med én. Måske kan du sige til dig selv, at det er din angst/depression som er bange, og ikke dig. Du ved, at det er godt for dig og du ved, at det er dét som skal til, men din angst/depression laver uro med dig.

Jeg tror ikke, at du behøver at tænke så meget over, hvordan du skal kunne lukke op. Psykologen har sikkert mødt mange unge som dig, og ved lige hvad der skal til. Du skal bare møde op, også er jeg sikker på, at det hele kommer til at foregå i et tempo, så du føler at du kan overkomme det.

Du kan måske starte med, at fortælle psykologen, at du er nervøs for, om du kan åbne dig overfor hende. Alene det, at du siger det højt, vil hjælpe dig.

Forældre vil for det meste deres børn det bedste, også selvom de kan blive bekymret og kede af det. Sandheden er ofte nemmere, at have med at gøre. Her ved man, hvad man skal forholde sig til, og de behøver ikke selv at “gætte”.

Derfor vil jeg opfordre dig til, at tage en snak med dine forældre om hvordan du har det, og om alle dine tanker.

Man er ikke en byrde for dem man elsker, og dem som elsker én. Du er garanteret elsket for den du er, og dine forældre vil sikkert hellere end gerne hjælpe dig til, at få det bedre.

Du har sikkert allerede fundet ud af, at det at skære i sig selv, kun hjælper i øjeblikket, men det er ikke langtidsholdbart. Derfor er det så vigtigt, at du fortæller det til din psykolog, og også gerne til dine forældre – så kan de hjælpe dig med, at finde en anden måde, at komme af med alle de grimme tanker og følelser.

Alle de tanker man kan gøre sig om, hvad de andre mon vil tænke eller gøre, er som regel kun i ens eget hovedet. For det viser sig næsten altid, at andre ofte kun har omsorg og kærlighed tilovers for én.

Men det er skræmmende, at skulle åbne sit indre op for andre. Der er ingen nem vej udenom, men til gengæld en stor belønning og skøn selvfølelse bagefter.

Selv om det kan virke uoverskueligt, vil jeg opfordre dig til, at tage dig af en ting af gangen. Du kan måske skrive dine tanker og følelser ned i en bog. Når du kigger det igennem, vil du opdage hvad der fylder mest for dig nu og her.

Måske kan du vise dine forældre eller din psykolog dette brev og mit svar til dig – så har I et sted, at begynde jeres snak.

Du er også velkommen til, at ringe ind til Børnetelefonen og tale med en af vores rådgivere på 116 111.

Jeg håber, at du får dig nogle gode snakke og finder frem til nogle gode metoder til at få det bedre.

De kærligste hilsner fra Børnetelefonen