Hej Pige på 14,
Tak for dit brev til børnetelefonen. Jeg kan læse i dit brev, du skriver til os om dine familieforhold derhjemme. Det er nogle svære oplevelser, du fortæller om.
Når man oplever nogle man holder af have det svært i hverdagen, bliver man ofte også selv fyldt med svære og tunge følelser. Du beskriver i dit brev, du føler vrede og angst. Følelserne fylder så meget, at du kan blive helt bange for dig selv. Det vil jeg gerne prøve at hjælpe dig lidt med.
Angst er en meget stor følelse, der kan være rigtig svær at finde ud af, hvad man skal gøre med. Det er rigtig vigtigt, du fortæller dig selv, når angsten kommer op i dig, at det er en følelse, og den ikke er farlig.
Du skriver i dit brev: – jeg er begyndt at blive bange for hvad jeg selv kunne finde på efter jeg har skåret mig selv i fingeren. Det kan jeg godt forstå. Det kan være skræmmende, hvordan følelser kan være så svære, at man får brug for at gøre noget på sig selv, der gør ondt.
Jeg tænker derfor jeg vil foreslå dig nogle muligheder, du kan prøve at bruge i stedet for, når angsten melder sig i dig:
Mange børn synes, det giver dem noget ro, at tale med en tryg person, om det der er svært. Har du mon en god veninde, en rar voksen eller en anden tryg person i dit liv, du ved, du kan dele de her svære oplevelser og tanker med? Det håber jeg for dig, du har.
Det kan også være rigtig rart at finde nogle forskellige ting, der kan give dig en pause væk fra alle dine svære og tunge tanker. Nogle synes det hjælper at gå en lang tur. Andre tager en langt varmt bad eller drikker en kop varm the, imens de lytter til noget musik, de godt kan lide. Måske kan du prøve at mærke efter, hvornår du kan mærke, dine tanker får en pause? Så kan du prøve at lave nogle af de ting, når angsten melder sig på banen.
Du kan også læse børnetelefonens temaside om angst HER. Her er der en række gode råd, du også kan bruge.
Det er sådan, at alle børn har ret til at vokse op i tryghed og omsorg. Når jeg læser dit brev, kunne det godt lyde som om, din mor og far har nogle voksenproblemer, der gør det svært for dem at give dig det, du har brug for lige nu.
Måske kunne du overveje at fortælle om dine problemer til din skolelærer? Han eller hun kan hjælpe dig videre til en samtale i kommunen, hvor der sidder nogle dygtige voksne, der kan prøve at give din mor og far den hjælp, de mangler lige nu. På den måde hjælper du både dig selv, men også dem.
Det kan også være, at det i første omgang føles nemmere at ringe til kommunens anonyme rådgivning for unge. Jeg ved fra andre unge, at de kan være virkeligt gode at tale med. Du kan google din kommunes navn og ’anonym rådgivning for unge’. Så vil du finde nummeret på rådgivningen, der vil kunne oplyse dig om, hvordan din kommune kan hjælpe dig (og måske din familie). Du bestemmer selv, hvad du vil snakke om – der kan ikke ske noget ved at ringe. Hvis du ikke kan finde nummeret – kan du ringe til os på tlf. 116 111, så hjælper vi med at finde det.
Her på børnetelefonen vil vi også gerne snakke med dig, hvis angsten melder sig igen, og du ikke ved, hvordan du skal få ro tilbage i kroppen igen. Vi sidder klar til en snak på tlf. 116111 eller sms eller chat.
Jeg håber, rådene her kan hjælpe dig lidt videre, med det, du oplever er svært derhjemme, og med den angst, du har beskrevet.
Mange varme krammere fra
Børnetelefonen.
