Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev. Det lyder ikke rart med den angst, du føler overfor både krig og din far og andre ting.
Når man har det sådan, er det vigtigt, at man får talt om det, så angsten ikke får magten over én, for så kan det blive rigtig svært at styre sine følelser.
Jeg ved ikke, om din far giver dig grund til at frygte ham, eller om det er noget, du forestiller dig. Men hvis der nu er en grund til at være bange for ham, så skal der gøres noget ved det med det samme.
Altså hvis din far truer dig eller er voldelig overfor dig, så skal du have hjælp til at få det stoppet. Ingen børn eller unge skal leve i frygt for deres forældre.
Jeg vil anbefale dig at tale med nogen om det, hvis du er bange for, hvad han kan finde på. Her kan du tale med fx din mor eller en anden i familien, som kan hjælpe dig. Du kan også tale med din klasselærer, for skolen har faktisk pligt til at hjælpe.
Hvis du synes, at det er for svært at få det sagt til nogen, du kender, så kan du ringe og få en samtale med en rådgiver på BørneTelefonen, som kan hjælpe dig med, hvad du præcis kan gøre. Du er helt anonym, så vi kan ikke se, hvor du ringer fra.
Hvis det mere er en angst, du har... og altså ikke en fysisk trussel, så vil det være en god idé at få nogle samtaler med en psykolog. Det er nemlig vigtigt, som jeg også skriver i starten, at angsten ikke får lov til at passe sig selv. For så kan det blive svært at få styr på den igen. Det kan endda ende med at blive værre.
Det kan skolen faktisk også hjælpe dig med, da de har en skolepsykolog tilknyttet.
Lige meget om din angst skyldes forestillinger eller virkelighed, så skal du have hjælp til at takle det. For sådan en situation kan man bestemt ikke klare selv.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
