Jeg er bange

Kære dreng på 11 år

Tusind tak for dit brev - det gjorde stort indtryk på mig at læse det.

Jeg ved, at der er mange børn og unge, der tænker på døden ligesom dig. Faktisk er det helt almindeligt, at det fylder ekstra meget i netop din alder.

Men bange-følelserne skal ikke fylde så meget, at man føler, at det er svært at styre tankerne. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind. 

Jeg håber, at mit svar kan give dig nogle ideer, så tankerne om døden ikke fortsætter med at fylde så meget.

Du skriver, at du har haft det sådan siden du var 6-7 år gammel. Er der mon sket noget dengang, som har sat dine tanker i gang omkring døden? Har du oplevet, at miste en som du havde kær? Eller måske har du hørt om nogen der var syge – nogen du kender eller måske i fjernsynet?

Man kan nemt høre de voksne eller andre børn tale om ting, som gør en bange. Hvis man så ikke får sagt, at det lød uhyggeligt, så kan tankerne begynde at rulle afsted - præcis som du beskriver. Til sidst får man måske helt ondt i maven og har svært ved at falde til ro.

Det er altid godt, at snakke med andre om, hvordan man har det og hvilke tanker der fylder. Også de små ting, man måske tænker videre på.

Derfor er det rigtig godt, at du allerede har snakket med din mor. 

De ting, som du er bange for, sker så sjældent. Og de voksne gør alt hvad de kan, for at passe på børn. Chancen for, at de ting sker i Danmark og for lige præcis dig, er lille lille bitte - den er der næsten ikke. Det kan din mor hjælpe dig med, at tænke på. 

Derfor er mit råd til dig, at du skal blive ved med snakke med din mor om dine tanker, når du får behov for det. Måske kan I lave en aftale om, at du siger et kodeord, når du tænker videre på en ting, der ikke er rar.

Hvis du har brug for det, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 1116111. Her sidder der altid rådgivere parat, der ikke er bange for at tale om livet - og døden. 

Jeg ønsker dig alt det bedste
BørneTelefonen