Brev

Jeg er “bange”

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Mange tak for dit brev! Der er rigtig mange, både piger og drenge, der går med nogle af de samme tanker som dig. Sejt, du fandt på at skrive herind med dine spørgsmål – måske hjælper dit brev også andre, der har det lidt som dig.

Det kan være, at du kan komme i tanker om engang, hvor det dér med at gå i bad efter idræt ikke var noget, du tænkte over? Måske da du var yngre?
Mange begynder at tænke ekstra meget over dét, at skulle være nøgen foran andre, når de kommer i puberteten. Og så kan man godt synes, at bad-situationen til idræt pludselig bliver anderledes – og måske ubehagelig.

Det vil være en rigtig god idé, hvis du taler med din idrætslærer om, hvordan du har det. Måske kan hun, eller jeres klasselærer, tale med jer om, hvordan I har det med at gå i fællesbad? Nogle gange bliver det nemlig lidt lettere og mere naturligt, hvis man har talt sammen om det. Det kan også være, at idrætslæreren har nogle gode tricks til at gøre det dér med at gå i bad lidt rarere for dig/jer. Du er helt sikkert ikke den eneste, der går med de tanker, du skriver om.

Det kan også være, at du har lyst til at tale med dine forældre om det? Måske kan de hjælpe dig med at snakke med idrætslæreren, hvis du ikke synes, du har mod på at gøre det selv? Det kan også være, at du kan snakke med en veninde om det, som kan hjælpe dig med at snakke med lærerne?

Jeg håber, du kan få dig en rigtig god snak med din lærer, dine forældre og/eller en veninde – og at idrætslæreren kan tale med jer i klassen og gøre bad-situationen mere naturlig og behagelig.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat