Kære pige på 15 år
Godt, du skriver ind til os, og at du tør sige dine tanker højt. Jeg tror en vigtig medicin mod negative tanker, som du oplever lige nu, netop er at turde sige dem højt. Du skriver, at du er typen, der ikke rigtig kan udtrykke dine følelser, fordi du er bange for at folk vil tro, at du er skør, følsom eller dramatisk. Når jeg læser dit brev, får jeg et andet indtryk af dig. Jeg ved godt, det kan være nemmere at turde fortælle, at man har det svært, når brevkassen her er anonym. Men anonymitet eller ej, så viser dit brev mig, at du netop tør sige højt, at du har det svært. Det er flot. Du tør spørge om hjælp.
Jeg kan forstå på dit brev, at du for tiden er bange, og at du føler dig ensom. Det er især, når du ligger i din seng og skal sove, at de slemme tanker besøger dig. Er det mon hver aften, det gentager sig? Jeg tror, det er vigtigt, at du får hjælp til at få ro på tankerne, så du kan sove trygt. Det lyder hårdt for dig at ligge dér med tanker, der kører rundt og følelsen af at kunne eksplodere. Derfor tænker jeg, at vores telefonlinje måske kunne være en god hjælp for dig. Vi har åbent til kl. 23 i hverdagene. Hvis du har mod på det, kan du næste gang, de slemme tanker dukker op, ringe til os og sige dem højt.
Jeg tror også, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt dine forældre, hvad der rumsterer i dit hoved, når du skal sove. Du skriver, at du slet ikke kan fortælle det til dine forældre, fordi de aldrig vil kunne forstå det. Har du mon før prøvet at snakke med dem, hvor du oplevede, at de ikke lyttede til dig eller forstod dig? Hvis det er tilfældet, kan jeg godt forstå, at det er endnu sværere at udtrykke dine følelser for dem. Men det kan også være, at du forestiller dig, at de ikke vil forstå, hvordan du har det. Du skriver, at du generelt føler, at ingen vil forstå alt den smerte, du føler inden i dig selv. Jeg forstå fint, at du kan være bange for andres reaktion. Det kan være svært at sige højt, at man ikke har 100 procent styr på sine tanker og følelser. Men jeg tænker også, at du jo faktisk ikke kan vide, hvad de vil sige. Kan du følge mig her? Måske dine veninder, dine forældre og andre omkring dig slet ikke ved, at du føler dig ensom og bange for tiden. Hvis du går rundt og gemmer på dine tanker, så har de ikke mulighed for at hjælpe dig. Nogle gange kan man se glad ud uden på, også selvom det føles som kaos inden i.
Måske det kan hjælpe dig at høre, at min første reaktion på dit brev var: Godt og sejt, at du siger det højt. Og derefter tænkte jeg: Ensomhed, negative tanker og det at være bange er noget mange mennesker oplever – både voksne og børn. Derfor tænker jeg også, at dine forældre, klassekammerater, veninder, lærere – eller hvem du kunne have lyst til at snakke med – måske netop vil kunne forstå dig. Jeg ved selvfølgelig ikke, om dine omgivelser vil reagere på samme måde som mig. Jeg forestiller mig dog, at de mennesker, som du kender godt, vil hjælpe dig, og lytte til dig, hvis du tør sige højt, at du har det svært for tiden. Hvad tænker du om det?
Du skriver, at du føler, at der ikke er nogen, der kan hjælpe dig. Jeg tror, at når man har det svært og føler sig ensom, kan det være ekstra svært at bede om hjælp, også selvom det kan være vejen ud af ensomheden.
Jeg råder nogle gange dem, der skriver ind til BørneBrevkassen, til at vise deres brev til personer omkring dem, som kan hjælpe. Dit brev er et meget ærligt brev. Måske har du lyst til at vise det til dine forældre eller andre tæt på dig, som holder af dig, og som vil kunne hjælpe. Husk du kan altid ringe ind til os eller chatte med os. Man kan og skal ikke altid klare ærterne selv. Det er helt okay og nogle gange faktisk den bedste løsning at bede om hjælp.
Jeg håber det bedste for dig
BørneBrevkassen