Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er bange

Hej

Jeg er en pige på 16 år, og jeg har gået med nogle ubehagelige tanker i et stykke tid nu. På nogle dage hvor jeg er rigtig træt, begynder jeg at græde, og lige for tiden synes jeg, at jeg græder mere end jeg griner.

Der er flere faktorer, der spiller ind. Jeg tror mest af alt, at jeg bliver ked af, at alt er så uretfærdigt. Det er uretfærdigt, at jeg ikke har en kæreste, når så mange andre har én. Det er uretfærdigt at jeg ikke kan bo hjemme hos min familie – som jeg elsker virkelig højt – mens jeg er på en uddannelse, jeg ikke en gang gider, fordi jeg er så skoletræt.

(Vi bor på en ø, og der er ingen gymnasier. Derfor bor jeg på kostgymnasium andetsteds).

Det er uretfærdigt, at jeg skal kæmpe med overvægt, når alle mine veninder kan æde og æde, uden at der sker noget. Og samtidig er jeg vildt frustreret over fremtiden, som jeg ikke aner noget som helst om. Hvad jeg gerne vil.

Jeg har altid været meget følsom, og jeg tænker rigtig meget over alle mulige ting. Derfor kan alt hurtigt blive kludret og forvirrende i mit hoved. Som lille blev jeg drillet med, at jeg altid græd. Og jeg har elsket den samme dreng i 8 år. Han behandlede mig bare som lort, og det har påvirket mig meget efterfølgende.

Før sommerferien afsluttede jeg mit efterskoleår, og det var en fantastisk oplevelse. Men samtidig er det vildt uretfærdigt, at jeg så ikke kan se nogle af mine bedste venner hver dag, fordi vi bor rundt omkring i landet.

Jeg er meget perfektionistisk som person, og jeg kan nemt blive stresset, hvis der sker for mange ting på én gang. Nogle dage har jeg dårligt selvværd, og jeg er ked af min overvægt. For tiden føler jeg mig også ret ensom, fordi jeg som sagt ikke har min familie i nærheden, og på kostskolen er man slet ikke så tætte som på efterskolen.

Jeg har fået nogle gode venner herovre, men jeg føler ikke, at jeg kan fortælle om de tanker, jeg går rundt med lige nu. Jeg er tit og ofte det tredje eller fjerde hjul, hvis jeg er sammen med flere på én gang, og det sårer mig lidt ikke at have én person, jeg altid kan snakke med.

I dag begyndte jeg at græde igen, over alle disse ting. Det er ved at blive normalt for mig. Men i dag blev jeg bange for mig selv. Mere end jeg har gjort før. Jeg sad med en saks i hånden, men kunne ikke få mig selv til at cutte.

Derefter hev jeg nogle pamol’er frem. Jeg skulle bare dulme min hovedpine, men tankerne kørte rundt i hovedet på mig, og så overvejede jeg et øjeblik det værste… der skete ingenting, men det virkede alt for nemt. Og hurtigt. At sluge alle de piller.

Jeg har tænkt på selvmord før, men aldrig i alvorlig grad. Og jeg ville aldrig byde mine venner og familie det. Eller mig selv for den sags skyld. Men det skræmte mig. Tankerne. Jeg har mange gange oplevet at blive skubbet “over the edge”, hvis nogen har provokeret mig, og jeg har følt det som at gå ind i en anden person.

En anden dimension eller sådan noget. Ude af kontrol. Jeg har læst noget om særligt sensitive personer, og jeg tænker på, om jeg mon også er det? Eller om det er noget helt andet?

Jeg har overvejet at gå til psykolog, men det er dyrt, og samtidig vil jeg ikke belaste mine forældre og gøre dem bekymrede. Men jeg begynder at blive rigtig bange for mine tanker. Og hvad der måske kunne ske, hvis jeg virkelig blev skubbet ud over kanten. Psykisk.

Jeg vil meget gerne have svar og hjælp.
Hilsen ‘den følsomme’

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Det lyder som om, du har det svært lige nu - og savner al den tryghed, du kender hjemmefra og fra efterskolen. Det kan jeg virkelig godt forstå. Når du lige har haft et fantastisk år på efterskolen, må det også være noget af et skift at skulle til at lære en masse nye mennesker at kende. 

Du skriver, at du bliver bekymret for dine tanker – og for hvad du måske kan finde på at gøre. Du fortæller meget fint og åbent om dine tanker og dine bekymringer, og det viser, at der er en side i dig, der ønsker at få hjælp og få det godt igen. Det er en styrke, som jeg tænker kan hjælpe dig videre. 

Du har en alder lige nu, hvor der sker rigtigt meget med din krop og psyke. Nogle teenagere har meget store og voldsomme følelsesudsving som had/kærlighed og glæde/gråd. Følelser, som kan tændes på sekundet, uden at man altid selv ved hvorfor. 

Nogle bliver også meget selvkritiske i teenageårene og mærker følelser, som ikke er mærket så kraftigt tidligere. Alle de store forandringer betyder måske, at man føler sig forvirret og mere usikker på sig selv. Man tænker måske tanker som: Er det, jeg oplever normalt? Hvem er jeg egentlig?  Det er netop disse bekymringer, om man er normal, der kan være årsag til, at det er flovt at snakke om, hvordan man har det. Men jeg ved altså, at andre unge også kender til de tanker og følelser, som du har skrevet om i dit brev. 

Du skriver, at det er svært at finde nogen på din skole, du føler dig helt tæt med. Lige nu er du ved at danne nye venskaber, og det er nok meget naturligt, at du kommer til at sammenligne disse med dine tætte venskaber fra efterskolen. Hvis du tænker tilbage på dengang, du startede på efterskolen – oplevede du så også en usikkerhed overfor dine venner? Jeg spørger, fordi det måske kan være en hjælp for dig at tænke på, at dine venskaber på skolen lige nu er så nye, at du naturligt nok ikke føler dig helt tryg endnu.

Det er dejligt at læse, hvor meget du holder af din familie, og selv om de er langt væk, tænker jeg, de godt kan være en støtte for dig. Selvom du tænker, at du ikke vil gøre dine forældre kede af det - så ved jeg, at forældre kan holde til rigtig meget. Faktisk er det hårdere som forældre ikke at vide besked og ikke få lov at hjælpe – så tænk over, om det ikke kunne være rart for dig at få snakket med dem om, hvordan du har det. 

Du skriver, at du har tænkt på at gå til psykolog, men at det koster for meget. Der er rigtig mange skoler, der har en psykolog eller anden person, som de unge kan snakke med, uden det koster noget. Hvis du snakker med din studievejlederen på din skole, vil han /hun kunne fortælle hvilke muligheder, der er på din skole. 

På mange kostskoler har eleverne også en kontaktlærer, der støtter den enkelte elev i forhold til trivsel. Jeg vil derfor foreslå dig, at du prøver at se, om ikke der er en sådan lærer eller en anden voksen på din skole, du kan snakke med om de ting, der bekymrer dig lige nu. Det kunne sikkert være en hjælp for dig, at få luftet dine tanker og opleve, at der bliver holdt øje med din trivsel. 

Tilslut vil jeg sige, at du skriver meget varmt om din efterskole og de venskaber, du fik der. Selvom jeg godt kan læse, at du bor langt fra dem alle, kunne det måske være godt at lave en aftale i en weekend med nogen af dem, så du har det at glæde dig til.

Jeg håber, at du kan finde lidt mere af dit flotte mod og få fortalt til en voksen, hvordan du har det NU, så du kan få den hjælp, du fortjener. Hvis det hele alligevel er for meget for dig, kan du også ringe til Børnetelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Alt lykke til dig fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat