Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er bange

BørneTelefonen har forkortet et navn af hensyn til barnet.

hej jeg hedder S
jeg er 11. år
og
jeg har brug for HJÆLP

hej jeg får angstanfald jeg skal syv timer væk her i sommerferien (til min bonus-bedstemor) jeg er bange for at det sker igen der.

jeg er på camping med min far lige nu. og har fådet det hver aften fordi jeg er så nervøs og bange. jeg ved ikke om jeg vil med mere hvad skal jeg gøre skal jeg tage med eller aj.
jeg har virkelig brug for HJÆLP.
jeg ved ikke hvad der er med mig og hvad jeg skal gøre ved det min mor og far siger at det ikke er noget særligt så håber at i ikke vil gøre det samme
mvh. S

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Jeg kan godt forstå, at du bliver bange, når du ikke helt ved, hvad det er der sker med dig.

Jeg har talt med rigtig mange børn, som har angstanfald. De siger, at det er meget hårdt at være i. Det er forskelligt, hvordan man har et angstanfald.

Nogle begynder at svede eller ryste helt vildt, andre får hjertebanken og bliver ramt af svimmelhed. En del får faktisk fornemmelsen af, at de er ved at dø, selvom det slet ikke er rigtigt – men sådan har man det, når angstanfaldene tager over.

Mange børn fortæller mig også, at det er meget ubehageligt at have et angstanfald. Allermest fordi de føler, de taber kontrollen. Det er ikke til at vide, hvornår anfaldet kommer.

Jeg tænker også, det er derfor, du kan være nervøs for at skulle hen til din bonusbedstemor. Kan det mon være rigtigt?

Ved din bonusbedstemor, at du har angstanfald? Jeg tænker, det er vigtigt, at dine forældre får fortalt hende om det. Så ved du i hvert fald, at der er en tryg voksen, som kan tage sig af dig, når det sker.

Kan du mon fortælle hende, hvordan hun allerbedst kan hjælpe dig, når det sker? Jeg ved, at nogle siger til deres familie, at det hjælper, at de er meget rolige under angstanfaldene – og ikke taler så meget og bare er i rummet på en god måde.

Det kan også hjælpe at tale om, hvad der udløser/starter angsten. Fx kan det være, at du har brug for, at I slet ingen planer har – kun når du har overskud. Hvis du nu ved, at I kun skal være i og lige omkring din bonusbedstemors hus, kan det være, det kan hjælpe lidt.

Måske du selv kan komme på andre ting, der kan hjælpe og gøre ferien mere tryg?

Nogle gange kan man få ”angst for angsten.” Det betyder, at man kan blive så bange for angsten, at man vil gøre alt for at undgå den – og i et forsøg på det bliver man faktisk mere angst. Mon du kan følge mig?

Det er derfor, jeg foreslår at tale om de her ting, fordi de måske kan gøre dig tryggere og give dig mod på at tage af sted.

Men hvis du lige nu slet ikke har lyst til at tage af sted, så synes jeg også, du skal sige det højt. Du har allerede sagt det til din mor og far, men det er som om, de ikke lytter. Det er ikke okay. Du har ret til at sige dine meninger og blive hørt. Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde en måde at få dem til at lytte på.

Angstanfald er nemlig noget, man skal tage seriøst og have hjælp til.

Derfor vil jeg spørge dig, om du har mod på at tale med dine forældre én gang til. Jeg synes, du skal vise dem mit svar til dig – eller selv skrive noget til dem som:

”Mor og far, lige nu har jeg brug for, I lytter og tager mig alvorligt. Jeg har virkelig brug for hjælp. Angstanfaldene udmatter mig, og jeg trænger til hjælp. Vil I ringe til lægen sammen med mig? Jeg ved, at der kan man få god hjælp. Lige nu har jeg heller ikke lyst til at tage hen til bonusbedstemor. Det gør mig utilpas og bange.”

På den måde kan du få sagt, at du slet ikke har lyst. I kan også få en snak om, hvordan I kontakter jeres læge sammen.

Læger ved nemlig en masse om angstanfald. Derfor er det vigtigt, at man kontakter en læge, så man kan få god hjælp.

Jeg tænker, at dine forældre kan støtte dig i det. Nogle gange skal man sige noget til sine forældre flere gange, før de forstår, hvor svært det er.

Hvis de stadig slet ikke tager det alvorligt, så kan du faktisk selv tage til lægen alene eller med en ven eller en god voksen. Du ringer bare til det nummer, der står på dit gule sygesikringskort.

Når du er hos lægen, kan du sige: ”Jeg har de her anfald, som er meget slemme og hårde. Jeg tror, det er angstanfald, og jeg har virkelig brug for hjælp.”

Så spørger lægen lidt ind til det og undersøger det lidt. Kunne du have mod på det?

Jeg tror, det kunne være en rigtig god hjælp – angstanfald er nemlig ikke noget, som bare går væk, eller som man kan klare alene.

Jeg sender dig et stort knus og håber, det går okay, hvis du tager hen til din bonusbedstemor. Jeg håber også rigtig meget, at du får snakket med dine forældre.

Husk, du kan altid ringe til os på 116111 – vi vil gerne lytte og støtte, både når du er hjemme, på camping og hos din bonusbedstemor.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat