Kære pige på 12 år
Jeg tror, at de fleste mennesker kender følelsen af at være både tiltrukket og bange for “det uhyggelige” på samme tid.
Vi mennesker er jo nysgerrige, så derfor kan det være svært at stoppe med at se eller læse om noget uhyggeligt.
Det er vigtigt at holde fast i, at mange af de uhyggelige ting, der skrives og laves film om, er meget overdrevne fantasihistorier, der er skabt for at skræmme andre. Derfor behøver du logisk set ikke at være bange for det.
Nu er det bare sådan, at vi mennesker er født med evnen til at forestille os ting, der ikke eksisterer, og ikke er der.
Og hvis ens forestillingsevne er meget veludviklet, så kan en fantasi føles lige så virkelig som noget, man har oplevet i går, eller noget man skal opleve i morgen.
Og så kan man komme i tvivl om, hvorvidt det er virkeligt eller ikke.
I takt med at du bliver ældre, bliver du bedre til at kunne sortere i de uhyggelige historier, så de ikke skræmmer dig, men indtil da er du selvfølgelig nødt til at få lidt hjælp fra dine forældre.
Du kunne f.eks. sige til dem, at du har brug for deres hjælp, fordi du ikke selv er lige så god som dem til at sige til dig selv, at det bare er noget pjat.
Du kunne også spørge dem, om de nogensinde har været bange for spøgelser, eller om de har prøvet at være mørkeræd.
Det kan måske få dem til at tænke tilbage på, hvordan det var for dem, da de var på din alder og var bange for ting, de forestillede sig.
Måske vil det gøre dem bedre til at forstå dig og hjælpe dig.
Har du prøvet at sætte noget musik på, som sætter dig i en glad og positiv stemning, hvis du er kommet til at læse nogle af de uhyggelige historier, inden du skal sove?
Så vil hjernen nemlig have nemmere ved at tænke på noget andet og komme af med de uhyggelige forestillinger.
Til sidst vil jeg sige, at de der uhyggelige klovne, der er lavet film om… de findes med garanti ikke.
Der findes derimod mennesker, som på et tidspunkt har syntes, at det var sjovt at drille andre ved at forskrække dem og gøre dem bange ved at tage en klovnemaske på.
Det er altså ikke noget overnaturligt, der dukker op ud af det blå. Det er bare nogle dumme drengestreger, som du med største sandsynlighed aldrig kommer til at opleve.
Angående spøgelser, så findes der jo mennesker, som mener, at spøgelser eksisterer. Det har du sikkert også læst om eller hørt om?
Det er dog ikke noget, de kan bevise. Det handler nemlig om tro på samme måde, som nogen tror på Gud, mens andre ikke gør.
Disse mennesker siger, at spøgelser ikke er skræmmende væsener, der vil gøre onde ting.
De siger, at det er en slags aftryk fra et menneske, der har levet, og som var glad for at være et bestemt sted eller for at være sammen med en bestemt person, da de levede. Og dem eller stedet vil de gerne blive ved med at beskytte og passe på, når de dør. Altså ikke noget uhyggeligt. Og slet ikke noget lignende de historier, man læser eller ser film. Men noget helt harmløst.
Mange af disse mennesker har måske en afdød, de savner, og som, de har brug for at tro, stadig er hos dem – som en ånd, der beskytter dem.
Derfor kan deres forestillingsevne, om den de savner, blive så virkelig, at de tror, at vedkommende er tilbage uden at være det i virkeligheden. Forstår du?
Jeg håber, at jeg har hjulpet dig lidt, så du forstår, at der ikke er noget at være bange for.
Og så håber jeg, at du prøver at tale med dine forældre igen, så de kan hjælpe dig, når du bliver bange.
Du kunne også tale med nogle andre i familien, eller som du kender et andet sted fra, som du er tryg ved.
Du er også velkommen til at ringe til os på 116111, hvis du har brug for at tale med nogen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
