Jeg er angst og ked af det meget af tiden
Kære brevkasse.
Jeg har det problem at jeg er angst og ked af det meget af tiden, men der er en bestemt grund til at jeg er det. For normalt er jeg en ellers meget glad pige, som ser lyst på tingene. Men det der gør at jeg er bange og ked af det er at min mor ryger. Så det er faktisk på min mors vegne at jeg er bange, men det gør det ikke mindre ubehageligt.
Jeg får en stor knude i maven og får det som om jeg skal kaste op når jeg tænker på at hun ryger, eller hvis jeg ser at hun gør det. Min mor ved godt at jeg har det sådan, så hun prøver at skjule at hun ryger, men det “gør stadigvæk lige ondt” på mig.
Jeg har snakket med hende om det, men hun siger bare at en dag holder hun op med at ryge, men det sagde hun også da jeg var mindre, så jeg ved ikke rigtig om jeg tror på hende. Nu er jeg jo 16 år, og da jeg var mindre tænkte jeg ikke så meget over at hun røg, men jeg tænkte lidt over de, og jeg prøvede også at få hende til at holde op.
Min far har også røget, men han er heldigvis stoppet, og det er en del år siden. Jeg bliver bare så sur og ked af det når hun bare svarer at hun stopper en dag. Jeg fatter ikke hvordan man kan være så dum at man gider at ryge. Jeg ved godt det er meget svært at stoppe fordi man bliver afhængig af det, men jeg fatter det bare stadigvæk ikke.
Det er jo mega usundt at ryge, faktisk meget farligt, og jeg kan bare ikke forstå det. Der er jo ingen mennesker der har lyst til at dø før tid, for mig er rygning ligesom at se på nogen der langsomt begår selvmord.
Jeg ved godt det lyder voldsomt, men det er så meget jeg hader det. Lige nu er jeg på efterskole, så jeg tænker ikke så meget på det, men det dukker alligevel op meget tit, måske hver dag til hver anden dag, jeg mener der har jeg bekymringer om min mor. Hun er min mor, jeg elsker hende jo! Jeg vil hende jo kun det allerbedste. Jeg vil ikke miste hende før tid! 🙁
Jeg har også selv en stor skræk for at blive syg, eller at dø, men det hænger nok sammen med at jeg har mistet mange tidligt i min barndom. Da jeg var 5 døde min farmor, da jeg var 9 døde min fætter som kun blev 22 år. Efter min fætters død fik jeg det så dårligt at jeg næsten ikke kunne spise, jeg blev meget tynd og jeg blev nød til at blive indlagt pga. at jeg var så tynd. Jeg kom til en psykolog og fik det bedre, og i dag spiser jeg helt fint. Så det er jo godt.
Men der er også et andet “problem”. Jeg har fået soveværelset til mit værelse, og det tilhørende badeværelse. Jeg har fået det fordi jeg synes der var for meget larm omkring mit gamle værelse, da det lå lige op til stuen, og jeg kunne høre tv og snak om aften. Problemet er bare at min mor har røget ude på badeværelset. Det er dog ca. 1 år og 2 måneder siden at hun har røget derude. Hun røg ikke helt vildt derude, men hun gjorde det alligevel.
Badeværelset er blevet vasket af sådan almindeligt og væggene er blevet malet, væggene i soveværelset er også malet og gulvet er vasket, og det er mine egne ting der er derinde nu. Men selv om det er så lang tid siden der har været røget derude, så synes jeg bare det er virkelig ubehageligt at være der alligevel. Det er ikke fordi der lugter af røg, for det gør der ikke. Og man kan heller ikke se nogen steder at der har været røget. Jeg er bare bange for at der skal være noget tilbage i luften, på nogle af tingene, osv. som kan skade min krop eller min hud.
Jeg har ikke lyst til at blive syg eller få rynker pga. røgen. Min mor siger at det ingenting betyder fordi det er så lang tid siden og fordi at væggene er malet, gulvet er vasket, osv. men der er stadig nogle ting tilbage som ikke er blevet vasket, f.eks. persienner. (Det er dog i soveværelset), men det ligger jo lige ved siden af badeværelset.
Min mor siger desuden at hun altid luftede ud når hun røg derude, om det var i mens eller bagefter ved jeg ikke, men jeg kan stadig ikke lide det. Jeg har bare hørt at partiklerne sætter sig på ting og så kan skade andre mennesker. Men min mor siger at det ikke betyder noget, og min far siger også at det ikke betyder noget.
Og de siger jo også at de elsker mig og ellers er de jo sådan set rigtig søde ved mig. De laver mad til mig hver dag, de vasker mit tøj, osv. Jeg ville bare ønske at de ikke gjorde alle de ting og i stedet aldrig havde røget.
Som du nok kan høre er det et ret stort problem for mig og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det. Det fylder meget i min hverdag. Det ødelægger faktisk lidt min hverdag, og det var en af grundene til at jeg tog på efterskole, så jeg kunne komme lidt væk fra det hele derhjemme.
På efterskolen har jeg det rart, og jeg har også fået nogle søde venner, men jeg skal jo hjem på et tidspunkt. Jeg tænker på at flytte hjemmefra når jeg bliver 18, men det er jo ikke fordi jeg ikke holder af mine forældre, eller som sådan ikke har lyst til at bo hjemme, det fylder bare så meget for mig og det gør mig angst og ked af det meget af tiden og det er mega hårdt!
Jeg håber virkelig at du vil svare på mit brev for jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og det gør mig virkelig ked af det. Jeg føler mig magtesløs.
Hilsen den anonyme pige