Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bliver overvåget.

Hej bb.
Jeg har endelig fået mod til at skrive til jer. Det er ikke fordi jeg ikke stoler på jeres side, men det er bare svært at skrive for mig. Jeg har læst nogle af de andre børns problemer hvor de er meget ærlige. Så det vil jeg også forsøge at være.

Som i kan se på overskriften bliver jeg overvåget. Sådan føles det ihvertfald. Jeg tror det er to drenge fra min klasse. Det begyndte ca. Lidt inden juleferien. Jeg fik en SMS hvor der stod ” Vi holder øje med dig”. Jeg blev vildt bange for jeg vidste ikke hvem det var. Jeg skrev lidt senere at jeg ikke syntes det var sjovt.

Da jeg så kom i skole igen kiggede to af drengene over på mig og grinede. Jeg spurte om de havde sendt smsen men de grinede bare og sagde at de aldrig ville sende en SMS til en pige som mig. Så jeg ignorerede det bare. Men da vi så gik på juleferie fik jeg igen en SMS fra den samme. Der stod ” vi voldtager dig so ” jeg blev mega bange men også sur. Jeg skrev at de var nogle fucking idioter og at de skulle lade mig være.

da det blev nat og jeg stod på badeværelset og skulle tage min natkjole på var der nogle der bankede på vinduet, men det er sådan at vindue der er sløret så man kunne ikke se dem ordenligt. Jeg råbte hvad fanden tror i i laver! De løb hurtigt væk og jeg fortalte mine forældre det hele. Min far sagde at han ville slå de knægte ihjel hvis de fortsatte og min mor skrev til skolen.

Så senere i ferien gik jeg med min hund da jeg så de to drenge. Da de fik øje på mig skyndte de sig efter mig og begyndte at skubbe mig og de sparkede også lidt til min hund. Jeg råbte af dem og tog min hund op i favnet og løb hjem. Jeg fortalte også det til mine forældre og at jeg nu vidste hvem det var. Det fortalte de videre til skolen men det hjælp kun kort. Så begyndte de at sende mig trusler om at de ville bagbolle mig og kvæle mig derefter hvis jeg fortsatte med at sladre.

Nu tør jeg ikke længere at sladre og jeg tør heller ikke at gå udenfor alene hvis nu de faktisk vil voldtage mig!!

Jeg håber i kan give nogle gode råd til hvad man skal gøre i sådanne situationer:(

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, du er blevet skræmt af de drenge, men det er super godt, at du har modet til at skrive herind.

Mit svar til dig er, at jeg med det samme kan fortælle dig, at det simpelthen er ulovligt, hvad de to drenge gør. Det betyder, at du og dine forældre faktisk kan melde dem til politiet.
De udsætter dig for chikane, trusler og vold. Og det er strafbart. Hvis de tilmed er fyldt 15 år, så er de over den kriminelle lavalder, hvilket betyder, at de anses for at have en alder, hvor de kan straffes for den slags.

Jeg går ud fra, at skolen har talt med deres forældre om det, efter at dine forældre har taget kontakt til skolen. Men jeg ved ikke, om dine forældre også selv har været i kontakt med drengenes forældre.
Hvis de ikke har været i kontakt, vil jeg foreslå, at dine forældre henvender sig til dem, så de sammen kan tage hånd om situationen. Men hvis de allerede har talt sammen, og det ikke har hjulpet, så tænker jeg altså, at I skal melde dem til politiet.

Jeg tror faktisk ikke, at drengene ved, hvor alvorligt det er, det de har gang i. Derfor bliver de ved. Men det kan ikke nytte noget. De skal uanset hvad stoppe det, de har gang i.

Jeg kan nemt forstå, at du er blevet bange for, hvad der kan ske, hvis du siger noget igen. Men det er altså den eneste måde, du kan få det til at stoppe på, med mindre drengene selv holder op. Og det er der indtil videre ikke noget, der tyder på, at de gør.

Jeg vil sige, at det er rigtig vigtigt, at du viser dem, at du ikke vil finde dig i det, de gør, og at du ikke er bange for dem, og derfor selvfølgelig siger det til dine forældre, når der sker noget.
Du skal ikke gå og føle dig utryg, og de skal forstå, hvad det er, de gør.

Til sidst vil jeg lige sige, at du til enhver tid kan ringe eller skrive til BørneTelefonen. Vi er der for dig, når du har brug for det.

De kærligste tanker og ønsker fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat