Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg sige?

Hej BB
jeg havde skrevet her ind til jer i sidste uge, og i var så venlige at skrive tilbage med at i/du var “Bekymrede for mig” og spurgte om jeg ikke kunne ringe eller SMS til jer.

Jeg gad godt chatte, men jeg er frygtelig genert og jeg bliver altid så nervøs og bange når jeg skal skrive om mig selv eller snakker om mine problemer.

Hvad skal jeg sige?
Hvad skal jeg svare?
Hvad hvis jeg laver en fejl?

Alle de spørgsmål køre inde i mit hoved når jeg tænker på at chatte med jer. Jeg bliver virkelig bange for hvad der vil ske og om i kan hjælpe mig eller ej.

Hvad skal jeg gøre?? For ligenu tør jeg ihvertfald ikke og skrive, ringe eller chat herinde..

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Du kan tage det helt roligt. Der er rigtig mange, der er generte, når de ringer eller skriver til os. Det ved vi godt og er vant til, at det kan være svært. Vi synes på ingen måde, at det er pinligt eller mærkeligt, men helt normalt.

Vi er gode til at stille spørgsmål, så du skal ikke være bange for, om det bliver akavet. Det gør det ikke. Hvis man ikke lige ved, hvad man skal svar eller spørge om, så hjælper vi også med det. 

Du starter bare med at skrive "hej", og så spørger rådgiveren, hvad hun/han kan hjælpe dig med, og så fortæller du bare, hvad du har brug for at tale/skrive om. Hvis du ikke lige ved det, så skriver du bare at du ikke er helt sikker på, hvordan du skal skrive/sige det.
Du kan også kopiere teksten fra dit brev til os + vores svar til dig og sætte det ind, så snart du kommer igennem. Eller give rådgiveren idnr. til dit brev, så kan vi læse det. Så kan rådgiveren med det samme se, at du har været i kontakt med brevkassen, og hvad du er blevet rådet til.

Det skal nok blive en rigtig fin samtale. Vi kigger ikke på, om du laver fejl. Det har ingen betydning. Vi tager os godt af dig. 
Og husk, at du er anonym. Vi kan ikke se, hvor du skriver eller ringer fra. Du kan derfor føle dig helt tryg.

Du kan også kigge på denne video, hvor vi viser hvordan det er at ringe eller skrive ind til os: https://bornetelefonen.dk/ring 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat