Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg gøre

Hejsa 🙂 Jeg er en 12 åri pige. I min klasse er det delt op. Alle de seje piger er sammen, og alle de seje drenge er samen.alle dem der gemer og alle den der er på Tik Tok er sammen, Og så er der mig. Jeg gemer ikke og har heller ikke Tik Tok. Så jeg passer ikke ind nogen steder i min klasse. Alle de venner jeg har/ har haft er enden sur eller snakker ikke til mig mere. Så der er mange gange jeg ikke har kunne sove jeg hat sagt de til min mor og min lære det hjalp men det gjore det kun i 2 uger. Og jeg er heller ikke så glad her hjemme jeg er tit ked af det når jeg er på mit værelse. For min mor skal ikke se at jeg er ked af det. KH den grædene pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige,

Jeg kan læse i dit brev, at du synes at det er lidt svært for tiden. Alligevel skriver du herind, og beder om hjælp. Det vil jeg lige starte med at sige, at jeg synes er rigtig sejt!

Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, når alle de andre laver noget, som du ikke gør. Det er altid svært at skille sig ud fra mængden. Men det betyder ikke, at man skal gøre noget, som man ikke har lyst til.

Nu skriver du selv, at de seje drenge spiller/gamer og de seje piger er på TikTok. Jeg kommer sådan til at tænke på, hvad de andre i klassen laver? Har du måske prøve at tale med dem, som ikke gamer eller er på TikTok?

Du skriver også, at du har prøvet at tale med din mor og din lærer, men at det ikke hjalp i så lang tid. Man bruger jo mange timer i skolen, så det er vigtigt, at man trives der. Du skriver at det virkede i to uger, og jeg bliver nysgerrig på, hvordan det virkede og hvorfor. Måske var det noget din lærer gjorde anderledes, eller noget du gjorde anderledes. Kan du mon komme i tanke om det?

Jeg tænker også sådan på, om du går til en sport eller en hobby af en art? Mange børn og unge møder nemlig også deres venner i fritiden. Man kan jo have venner på forskellige måder og forskellige steder. Det behøver ikke at være en aktivitet, der koster mange penge.

Vi får rigtig mange breve til BørneTelefonen fra børn, som føler sig uden for. Det kan måske være en rar følelse at vide, at du ikke er alene om de tanker og følelser, som du sidder med. Man behøver ikke at være venner med alle dem der går i klassen, men måske er der en eller to i klassen, som interesserer sig for andet end spil og TikTok?

Du virker som en pige, der har gåpåmod og som gerne taler om tingene. Det synes jeg er meget modent, og det er egenskab, som du skal holde fast i! Du skal i hvert fald ikke være ked af det i skolen eller derhjemme.

Du kan også altid prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en voksen. Der sidder en masse søde voksne klar til at tale med dig.

Kærlig Hilsen,

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat