Hej pige på 11 år.
Tak for dit brev. Hold da op, hvor har du gået længe med den dårlige samvittighed. Jeg tror, at fordi du har gået så længe med den dårlige samvittighed, så føles det der er sket meget mere voldsomt, end det i virkeligheden er. Det har måske vokset sig større og større med tiden. Jeg tror derfor, at du vil opleve en stor lettelse, hvis du får fortalt din forældre om det.
Tænk på: du har kun været 5 eller 6 år, da det skete. I den alder ved man slet ikke så meget om, hvad der er rigtigt eller forkert.
Jeg er sikker på, at hvis du fortæller det til din mor og far, så vil de ikke blive skuffet. De kommer nemlig til at se, hvor ked af det du er og hvor dårlig samvittighed du har haft. Det tænker jeg også betyder, at det ikke kommer til at ske igen. Alle kan komme til at lave en fejl og det er altså helt okay. Især når man lærer af fejlene og ikke gentager dem.
Så jeg synes klart, at du skal prøve at tage mod til dig og få det sagt til dem. For som du selv skriver, så skal du ikke gå med det alene.
Hvis det er svært, at få det sagt, kan du måske skrive et brev til dem, hvor du fortæller det. Det kan nogle gange være lettere, end at sidde foran ens forældre og fortælle noget, man ikke synes er spor sjovt. Du kan måske vise dem, det her brev, du har skrevet herind og det svar du får her. Så kan dine forældre også se, at du har opbakning herinde fra.
Jeg håber, at du kommer af med den dårlige samvittighed. Det fortjener du.
Mange hilsner fra BørneTelefonen.
