Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg gøre

Kære BB

Da jeg var 6 eller 7 gjorde jeg noget forfærdeligt

jeg stjal og jeg har haft dårlig samvittighed lige siden men jeg kan ikke huske det så jeg tror det er en drøm og

Jeg ved godt at jeg skal sige det til nogen men det kan jeg bare ikke fordi mine forældre bliver rigtig skuffet og det kan jeg ikke lide.

Jeg har også prøvet at sige det til mine venner men det de tror bare det er for sjov.

Hver gang jeg kommer ind i butikken har jeg det ikke så godt.

Please.

Hjælp mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 11 år. 

Tak for dit brev. Hold da op, hvor har du gået længe med den dårlige samvittighed. Jeg tror, at fordi du har gået så længe med den dårlige samvittighed, så føles det der er sket meget mere voldsomt, end det i virkeligheden er. Det har måske vokset sig større og større med tiden. Jeg tror derfor, at du vil opleve en stor lettelse, hvis du får fortalt din forældre om det. 

Tænk på: du har kun været 5 eller 6 år, da det skete. I den alder ved man slet ikke så meget om, hvad der er rigtigt eller forkert.

Jeg er sikker på, at hvis du fortæller det til din mor og far, så vil de ikke blive skuffet. De kommer nemlig til at se, hvor ked af det du er og hvor dårlig samvittighed du har haft. Det tænker jeg også betyder, at det ikke kommer til at ske igen. Alle kan komme til at lave en fejl og det er altså helt okay. Især når man lærer af fejlene og ikke gentager dem. 

Så jeg synes klart, at du skal prøve at tage mod til dig og få det sagt til dem. For som du selv skriver, så skal du ikke gå med det alene. 

Hvis det er svært, at få det sagt, kan du måske skrive et brev til dem, hvor du fortæller det. Det kan nogle gange være lettere, end at sidde foran ens forældre og fortælle noget, man ikke synes er spor sjovt. Du kan måske vise dem, det her brev, du har skrevet herind og det svar du får her. Så kan dine forældre også se, at du har opbakning herinde fra. 

Jeg håber, at du kommer af med den dårlige samvittighed. Det fortjener du.

Mange hilsner fra BørneTelefonen. 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat