Kære du,
Tak for dit brev. Hvor er det et flot brev, du har skrevet til os. Jeg kan godt læse, hvor meget du holder af din mor og bedsteforældre. Det er dejligt, at du er så glad for din familie. Jeg kan godt forstå, at det er hårdt for dig, når du kommer til at tænke på, at du en dag skal miste dem. Du er nu ved at blive en stor pige og i din alder er det helt almindeligt at begynde at tænke på liv og død, og man kan blive bekymret for de mennesker man holder rigtig meget af. Det kan gøre en bange og ked af det, men synes lige du skal vide at det er altså helt naturligt og jeg er sikker på at andre af dine veninder og venner også har det på samme måde, selvom I måske ikke lige har talt om det.
Som skrevet, er det helt naturligt at komme til at føle sig trist, når man bliver ramt af tanken om, at man en dag skal tage afsked med nogen, man holder af. Men hvis det at man skal miste nogen, man holder af kommer til at fylde hele ens hverdag, så man ikke kan tænke på andet, sådan som du oplever det lige nu, bliver det for hårdt for en.
Har du mon fortalt dine bedsteforældre hvor stor pris, du sætter på dem. Det kan nogle gange være rigtig rart at høre som bedsteforældre med ord, og det kan være rigtig rart at sige det, så ved man, at man har fået sagt, hvor meget de betyder for en. Måske du også kan fortælle dine bedsteforældre, hvilke tanker du går med, det kan hjælpe at sige det højt og mærke de lytter og snakker med dig om det? Vil det mon være en mulighed?
Det gør mig glad at læse, du har snakket med din mor om det. Jeg tænker, at det bedste, du kan gøre sammen med din mor, er at blive ved med at snakke om det, når du kommer til at tænke på det. Jeg ved godt, at du ikke kan snakke med din mor i skolen, men så kan du måske sende en besked hjem til hende, og sige du gerne vil snakke, når du kommer hjem. Tit er det sådan, at når man snakker om de ting, der er svære, og som er i ens tanker, så forsvinder de lige så stille til kun at komme en gang imellem. Det er vigtigt, at dine tanker kommer ud af hovedet, så måske kunne det også være en hjælp for dig at have en lille bog, hvor du skriver dine tanker i. Det behøver ikke være noget, du viser til andre, men det kan være en hjælp, som du også kan bruge, når I skal snakke om tankerne, du har.
Måske du også kan tale med din mor om, hvordan du af og til får det i skolen. Så kan I sammen tage en snak med din klasselærer, så læreren ved at disse tanker fylder ekstra meget for tiden og læreren kan støtte og trøste dig, hvis du bliver ked af det i skolen. Jeg tænker også læreren, da det jo er et emne, som fylder hos mange i din alder, måske vil kunne tage snakken om liv og død op i hele klassen. Det tror jeg kunne være til stor gavn både for dig men også for dine klassekammerater, hvad tænker du mon om den ide?
Jeg håber, at du kan finde mod til at få snakket med din mor igen, så I sammen kan få snakket dine tanker igennem, så du ikke hele tiden behøver tænke på at dine bedsteforældre og mor en dag skal væk, men kan nyde dit liv lige nu og nyde alle de dejlige mennesker du har omkring dig.
Du kan også ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste Hilsner BørneTelefonen
