Hvad er det?
Hej børnebrevkassen.
Jeg er en pige på fjorten år, som har været en del igennem – har været indlagt på en psyk. afdeling i ca. 4 måneder for bl.a depression og anoreksi, og kæmper stadig hårdt med begge ting..
Her den sidste tid, har jeg bemærket noget underligt. Jeg føler ikke jeg kan slappe af. Når jeg f.eks sidder på mit værelse bliver jeg så ofte bange over selv den mindste ting. Det kunne være en lille lyd et sted fra eller andet.
Og typisk om aftenen bliver jeg bange – jeg kan ikke sætte en finger på præcist hvad, føler mig bare bange og anspændt. Jeg har en ubehagelig følelse om at jeg bliver overvåget konstant af en eller anden. Af en fremmede, men nogengange også af en jeg måske kender. Ofte kan jeg også blive bange for at andre kan læse mine tanker, og det gør at jeg bliver bange for at tænke, og prøver at distrahere mine tanker.
For eksempel har jeg en følelse af at der er en der overvåger at jeg sidder og skriver det her lige nu. Ofte om aftenen er jeg også bange hvis jeg kommer til at lave en lyd selv – jeg er bange for at personen jeg føler overvåger mig pludselig kommer og vil mig noget ondt. Er også ofte bange for at der er nogen der ligger under min seng og overvåger mig.
Som skrevet lider jeg af anoreksi, og hver gang min far sætter mig til at spise alene smidder jeg altid maden ud, og der får jeg bare følelsen af, at mine forældre får et billede i hovedet om at jeg gør det.
Der er også tit jeg føler jeg kan læse andres tanker, og ved når folk taler om mig, og hvad de taler om osv. Nogengange har jeg oplevet at jeg ser nogen slags skikkelser der gemmer sig for mig. Så jeg bare lige hurtigt kan se nogen skikkelser, men kun et øjeblik også har de gemt sig. Jeg føler at der er fare på færre konstant, og at der er nogen som vil dræbe mig. Selv når jeg er på toilet – bag en låst dør er jeg bange og anspændt.
Og mind tanker.. Jeg hører ikke stemmer. Men det er som om at jeg har nogen forskellige tanker som ikke er mine, som ‘snakker’ til mig. Altså noget inde i mig som ikke er mig. Nogengange kan jeg også forestille mig en mand iført sort tøj stå med våben bag mig og vil gøre mig noget ondt. Og nogengange kan jeg få forestillinger om andre der bliver såret.
Jeg er også nærmest mistroisk overfor alle. Jeg føler de skjuler et eller andet for mig og tror også altid de er falske overfor mig. Og når jeg F.eks bliver uvenner med nogen bærer jeg den UTROLIG meget nag. Hvilket jeg ikke plejer. Føler bare alle holder noget hemmeligt for mig og er falske overfor mig, og føler mig overvåget og er konstant bange og anspændt. Jeg føler ikke rigtigt jeg kan snakke med nogen om det – heller ikke min behandler. For jeg føler de alle har en hemmelighed for mig.