Brev

Hud-billeder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Hvor er det godt, at du skriver til os. Jeg kan godt forstå din bekymring; for der er desværre mange eksempler på, at billeder som folk har sendt privat, er blevet misbrugt. Sådan behøver det dog slet ikke at være i dit tilfælde.

Du skriver, at han er en sød fyr, og at han har udvist forståelse for, at du har sagt nej til at tage din bh af. Det er flot af dig, at du har sat den grænse og stået ved din beslutning. Det er sejt gået. Man kan nemlig nemt lade sig blive fristet til at dele intime billeder af sig selv som en del af flirten.

Du skriver ikke noget om, hvad du ønsker jeres forhold skal udvikle sig til. Måske håber du, at det kan blive til mere end en online flirt. Måske er det det, han håber på?

Uanset hvad så tænker jeg, at det er god idé, at I får skrevet sammen/talt om, hvad det er I håber på, udover at flirte online og særligt; hvorfor det faktisk ikke er så god en idé at udveksle intime billeder.

Det er faktisk ulovligt, hvis han gemmer billederne på telefonen, uden at du vil have det. Det er ikke sikkert, at I er klar over dette, og derfor nævner jeg det for dig. Derfor; hvis han har taget screenshots af dine snaps, så er det vigtigt, at han får dem slettet, hvis du ikke vil have, at han har dem liggende. Du kan måske skrive til ham, at du bekymrer dig om det, selvom du ikke kunne se at han havde taget screenshot.

Hvis du vil vide mere om billeddeling på nettet, så kan jeg du se nærmere her; https://bornetelefonen.dk/socialemedier/

Du virker som en fornuftig pige. Og han virker som en sød dreng, der har respekteret dine grænser. Jeg håber derfor, du har mod og lyst til at tage en snak med ham om din bekymringer. Måske kan I også tale om, hvordan I kan være nysgerrige på hinanden på en mere tryg måde end at udveksle billeder.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.