Kære 11 snart 12 årige pige!
Tak for dit brev!
Jeg kan godt høre på dig, at du bestemt ikke har lyst til at få HPV vaccinen.
Jeg får også en fornemmelse af, at det er okay for dig at få vaccinen. Men du er rigtig bange for at blive stukket. Er det mon rigtigt forstået?
Du skriver om, at du tidligere har været indlagt på sygehus i næsten et år. Det lyder ikke særlig rart. Måske du har haft ubehagelige og dumme oplevelser fra dengang. Det kan også være med til, du er ekstra bange og utryg ved at skulle stikkes.
HPV vaccinen er en del af det almindelige vaccinationsprogram. Alle børn og unge får det tilbudt, ligesom du gør. Da du stadig kun er snart 12 år, er det faktisk din mor, der bestemmer, om du skal have den eller ej. Men du har ret til at sige din mening om det, og det er vigtigt, I får snakket om det.
Hun vil sikkert gerne have, at du får den for at passe rigtig godt på dig. Du skriver, at din mor selv er syg med lungekræft. Derfor er det nok også ekstra vigtigt for hende, at du får vaccinen, så der ikke sker dig noget. Kan du mon følge mig?
Der er rigtig mange både børn og voksne, der er bange for at blive stukket, når de skal have en vaccine eller taget en blodprøve.
Dengang du var indlagt, har du helt sikkert også fået taget blodprøver flere gange. Er det noget, du kan huske? Og kan du mon huske om det var slemt og om det gjorde ondt?
Jeg spørger, fordi det kan være derfor, du er ekstra bange. Det er vigtigt, at du fortæller det til din mor og også din læge eller en anden god voksen.
Det kunne være en rigtig god ide at prøve at forklare din mor, at du er virkelig bange for at blive stukket; fortælle hende, at du gerne vil have vaccinen, men du slet ikke har lyst til stikket.
Måske du sammen med din mor kan snakke om, da du var indlagt. Måske I sammen kan huske, hvordan du alligevel klarede det!
Du kan også skrive et brev til din mor, hvis det er svært at få sagt. Du kan måske starte med: “Hej mor, jeg har brug for, du lytter. Jeg er så bange for vaccinationen. Jeg er bange for stikket. Jeg har brug for, du tager mig alvorligt, og vi snakker om det.”
Du kan lægge brevet på din mors natbord eller give hende det i hånden. Det kan nogle gange være en god måde at råbe de voksne op på. Kunne du have mod på det?
Jeg synes også, at du sammen med din mor, skal kontakte din læge eller sundhedsplejerske og snakke om, hvordan de bedst kan hjælpe dig.
Du kan måske forberede nogle vigtige spørgsmål, som du har brug for svar på? Lægen kan også forklare dig, hvordan andre børn har det med stikket, og hvordan lægen hjælper de børn. Du er nemlig slet ikke den eneste, som er bange for at blive stukket.
Måske er det rart at tale med lægen uden din mor? Det kan føles rart at have lægen ‘for sig selv’, når man skal spørge om noget, der føles vigtigt og personligt.
Nummeret til lægen står på dit gule sygesikringsbevis. Når du bestiller tid, kan du sige, at du gerne vil tale om vaccination. Det er muligt at tage en ven eller en bedsteforælder med, hvis du har lyst til det.
Lægen har ret sikkert hjulpet andre børn, før de skulle have en vaccination. Du er nemlig slet ikke alene om at have det sådan.
Du lyder som en sej pige, der tidligere har klaret nogle svære ting. Og nu har du rakt ud efter vores hjælp. Derfor tror jeg på, at du kan få en god snak med din mor og din læge. Du har nemlig ret til at blive hørt og sige din mening.
Håber du kan bruge mit svar.
Ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller ringe på BørneTelefonen på 116111.
De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen
