Brev

Hjemve

– Hej jeg er en dreng der har hjem ve, jeg ville gerne sove hos andre, men jeg kan ikke….

Jeg har snakket med en læge og han siger det samme som forældrene siger med at jeg skal sige hvad jeg er bange for…. Jeg er egentlig ikke bange for noget, bare…. bange for at overnatte. Flere gange har jeg grædt eller blevet hentet fordi jeg ikke have kunnet hold ud….

Jeg føler lidt ligesom de andre at de hader at komme væk fra forældrene og at man aldrig kommer til at se dem, men jeg føler også at jeg går glip af tid med familien hvis jeg går og jeg ville ikke gå glip et hvert sekundt med familien, tanker om jeg bliver anderledes eller måske kommer de til at tænke at JEG er blevet anderledes, jeg føler som om jeg kan blive glemt, jeg føler som om de bliver en anden eller jeg bliver en skygge, måske kommer de til at snakke på en anden måde ( kan ikke lige forklar helt hvad jeg mener med det) det er bare overnaturlige tanker jeg tænker akkurat på, tænker bare at tingene bliver anderledes selvom hvis jeg kommer en dag væk…. selvom jeg ved at det ikke kommer til at ske, føler jeg mig bare bange.

lige når forældrene skal gå fra fx min ven/ familie medlem som jeg skal sove hos, så kommer bare min stress op og jeg føler bare at de stressende tanker går kun, hvis jeg kommer med familien og ikke overnatte hos ham jeg ville overnatte hos.

Jeg Bliver hele tiden spurgt om jeg kan overnatte, noget indeni mig siger ja jeg kan godt, men når jeg først kommer der over, kommer mine tanker op i fuld skrue og jeg får stress, ( ikke fordi jeg har et højt temperamang ( staves )….

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14

Tak for dit brev. Jeg forstår godt at du kunne tænke dig at komme af med hjemveen. Jeg forstår også godt at det kan være svært at forklare hvad det egentlig er du er bange for. Du fortæller, at du kan være bange for at miste tid sammen med din familie, at de skal glemme dig eller forandre sig mens du er væk osv. 

Jeg tænker, at du jo nok godt ved med din fornuft, at det ikke vil ske at de glemmer dig eller forandrer sig bare fordi at du ikke er der en enkelt nat. Men, når man er bange for noget kan man ikke altid tænke fornuftigt selvom man godt ville. Jeg synes det er super sejt af dig, at du skriver til os og gerne vil gøre noget for at komme af med hjemveen, for jeg forstår da rigtig godt at du gerne vil prøve at overnatte hos dine venner eller familie. Jeg tror også godt at det kan lade sig gøre at komme af med den.

Jeg tror, at den bedste måde at komme over hjemveen er ved at du opdager, at det du er bange for ikke sker i virkeligheden. Altså ved at turde at gøre det du er bange for og så bagefter opdage at din familie stadigvæk er de samme når du kommer tilbage og at du også er nøjagtigt den samme. Men, det kan være nemmere sagt end gjort at gøre det man er bange for. Jeg tænker at det nok vil være godt for dig at få hjælp fra nogle til at gøre det. Hvad tænker du mon om det? 

Måske kunne du sammen med dine forældre lave en plan for hvordan I kan tackle hjemveen. Det kan være, at du kan øve dig I at være hjemmefra gradvist. Måske første gang bare et par timer, næste gang lidt længere tid og på den måde hele tiden udvide tiden du er væk hjemmefra..? Jeg ved ikke om det kunne være en god plan?

Det kan også være at I kunne spørge om hjælp hos skolens psykolog. Han eller hun ved sikkert også noget om hvordan du kan arbejde med hjemveen. I kan få din lærer til at henvende sig til psykologen eller selv kontakte det der hedder PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i jeres kommune.

Kunne du mon vise dit brev og mit svar til dine forældre..? Så kan de måske hjælpe dig med at komme videre med projektet:  at lære ikke at have hjemve..? 
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du gerne vil tale med en rådgiver.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat