Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjemve -.-

Hej jeg er 13 år og skal snart på bornholm i 4 dage.

Jeg har været på lejr et sted der ikke er så langt væk fra mig i 2 dage

jeg klarede den første dag men den anden begyndte jeg at få hjemve.

enden jeg skulle på den lejr kunnne jeg os mærke til morgen smaling jeg allerede begyndte at være nervøs men det gik væk heldigvis også kom det igen på 2 Dag om aften og jeg fik lov til at ringe hjem og det hjalp lidt os at nogen af mine veninder snakkede meget med mig.

mange af mine venner hved det os og det er os rart at snakke med dem om det nogen gange…. Og har ikke lyst til at ladeværd med at tage med for jeg vil rigtigt gerne være sammen med mine venner og opleve en masse men den hjemve kan os bare øddelægge det og jeg vil så gerne have den væk 🙁

jeg har os været inde og google en masse ting om hjemve men hved ikke.

Vi må helre ikke have mobil med men vi må godt have ipod eller mp3 afspiller med har hørt at det os godt kan hjælpe lidt på hjemve at høre noget musik man godt kan lide. Håber nogen kan hjælpe….

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Jeg kan lige følge, hvordan du har det med den tur til Bornholm. Som du så fint forklarer, så vil du på den ene side rigtig gerne med, fordi du gerne vil være sammen med dine venner, og på den anden side er du nervøs for at få hjemve.

Hvor er det fint, at mange af dine venner kender til din hjemve - så skal du ikke først til at forklare hvad der er galt, hvis du skulle blive ked af det en dag.

Først og fremmest er det vigtigt, at de voksne, der skal med på lejren ved, hvordan du har det. Du er med garanti ikke den først de har mødt med hjemve - det er ret almindeligt og slet ikke unormalt. De voksne vil kunne lave nogen aftaler med dig om, hvad du skal gøre, hvis du bliver ked af det eller kan mærke at hjemveen dukker op.  De vil helt sikkert hjælpe dig.

Det kan være noget med at snakke med en af de voksne, når det sker. De kan hjælpe dig, med at få talt om de følelser du får og måske hjælpe dig med at aflede tankerne.  Måske kan du få lov til at ringe hjem, mens en af de voksne sidder ved siden af dig? Det kan være trygt at have en ved siden af, hvis du skulle blive rigtig ked af det.  Måske har de nogen andre gode metoder, så du kan komme igennem din hjemve. Vi har også lavet nogle gode råd til at få ro på, du kan læse dem her: www.bornetelefonen.dk/tema/bange-utryg-angst 

Hvis du synes det er lidt svært at snakke med dine lærere eller pædagoger om det, kan du jo bede dine forældre om at snakke med dem. Så kan de voksne også sammen lave aftaler på forhånd om, hvordan de skal gribe det an. Det er bare vigtigt at du også ved hvad aftalerne er, så du er tryg ved det.

Som regel vokser man fra hjemve. Det er det du er igang med at træne til. Når der er gået noget tid, vil du sikkert kunne tage afsted uden disse tanker, men lige nu er det svært for dig. Tag en dyb indånding og snak endelig mere med dine venner om det. Og sørg så for at få hjælp fra de voksne. Dejlig musik kan også hjælpe - det kan være glad musik til at komme i godt humør. Det kan også være stille musik til at falde til ro med.

Jeg ønsker dig en dejlig tur til Bornholm.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat