Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp min ven

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Det er bestemt ikke et dårligt råd. Det er rigtig godt at du vil hjælp hende. Og jeg tror, pigen er meget glad for, at hun har lært dig at kende. Jeg kan forestille mig, det er rigtig rart for hende at snakke med dig, fordi du måske kan forstå, hvad der foregår hos hende.

Det lyder dog som om, de lærere, pigen har talt med, ikke helt har forstået, hvad der egentlig sker hjemme hos hende. Eller måske tror de, at det går bedre hos pigen, fordi de ikke har hørt noget i lang tid? Hvis pigen har mod på det, kunne det være godt, hvis hun talte med en lærer igen. Og fik fortalt, hvordan hun har det, og hvordan det er hjemme hos hende?

Det kan være, hun vil have det godt med at have skrevet det hele ned, så hun får sagt det alt det, hun gerne vil sige, når hun taler med en lærer? Nogle gange kan man nemlig godt blive lidt nervøs, og så er det ikke altid, man får sagt, hvor galt det egentlig er.

En lærer skal også hjælpe pigen med at finde ud af, hvordan hun kan kontakte kommunen, hvis det er dét, hun har brug for. Hvis pigen fortæller om vold derhjemme, så skal læreren faktisk kontakte kommunen, så der kan komme hjælp til pigen og familien.

Din veninde er også meget velkommen til at SMS’e eller ringe til os på nummer 116 111 eller logge på Chatten. Vi vil nemlig også meget gerne hjælpe hende med at finde ud af, hvordan hun kan få det bedre derhjemme. Og hvis hun har brug for hjælp fra kommunen, vil vi også kunne hjælpe hende med det. Hun kan også få en voksen fra BørneTelefonen, en bisidder, med til at snakke med sin kommune, så hun får den hjælp, hun har ret til. Du kan se mere om vores bisidder, og måske vise det til din veninde: Gratis bisidder fra BørneTelefonen

Måske kan du vise hende dit brev sammen med vores svar?

Alle har ret til et godt og trygt hjem – også din veninde. Derfor er det så godt, du har skrevet herind, og at du støtter hende.

Jeg tænker også på, om der er en voksen tæt på dig, som du kan tale med? Det kan nemlig godt være lidt hårdt at høre, at ens veninde har det rigtig skidt derhjemme, og måske føler du, at du burde gøre en hel masse for at hjælpe hende?

Men du har gjort alt, hvad du kunne. Og måske har du også brug for at tale med nogen om de ting, din veninde har fortalt, så du ikke går rundt med den viden og de tanker helt alene?

Du er en rigtig god ven! Og jeg håber, din veninde tager dine gode råd og støtte til sig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat