Kære pige
Tusind tak for dit brev. Jeg kan rigtig godt forstå, at det kører rundt i dit hoved, og at det er svært at holde tankerne ud. Derfor er det super fint, at du har skrevet et brev.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du virker meget reflekteret og virkelig tænker over tingene. Du tænker både over hvorfor du gjorde det, hvad drengen tænker og hvad dine forældre og veninder ville tænke. Det lyder som om, du er en moden og ansvarsfuld pige, der er kommet til at gøre noget dumt. Jeg kan godt forstå, at det går dig rigtig meget på, men jeg tror på, at du kan finde en udvej. I mit svar til dig, vil jeg give dig nogle forskellige ideer, som jeg håber, du kan bruge.
Du skriver, at du har overvejet at begå selvmord, men at dine bedste venner på jorden og din familie afholder dig fra det. Det er en kæmpe tillidserklæring, du giver til dine venner og en kæmpe kærlighedserklæring til din familie, når du skriver, at det er på grund af dem, at du ikke vil begå selvmord. Jeg er sikker på, at de ville blive fantastisk glade for din måde at se det på, selv om dine tanker om selvmord jo nok også vil forskrække dem. Når du har det sådan med dem, så får jeg den tanke, at dine venner også synes, at du er verdens bedste ven og at din familie elsker dig mindst lige så højt, som du elsker dem. Og når andre føler sådan for én, så bliver man forstået og tilgivet, selv om man kommer til at gøre dumme ting.
Du fortæller, at du ingen har at tale med. I mit brev vil jeg give dig nogle ideer til, hvordan du kan komme til at tale med nogen om det og hvem det måske kunne være. Nogle tanker kan få lov til at køre rundt i ens hoved, hvis man ikke får dem ud. Det løser ikke dit problem, at du får sagt dine tanker højt, men det kan måske give dig en enorm lettelse. Tror du, at det vil hjælpe?
Jeg kan rigtig godt forstå, at du føler dig dårlig, hver gang du ser ham, som du sendte billederne til. Jeg ved jo ikke præcis, hvorfor du føler dig dårlig, når du ser ham. Jeg kan forestille mig, at det kan hænge sammen med, at han har set dig nøgen på billederne? Jeg tænker på, om det kan hjælpe dig at tænke på, at han sikkert ikke kan se billederne mere? Som jeg kender snap chat, så vises de kun i 10 sekunder, og hvis ikke han har taget et screen shot af billederne, så kan han ikke se dem mere.
Jeg kan også forestille mig, at du må have en underlig følelse af, at han har blokeret dig. Er det rigtigt? Jeg tænker på, hvad der har fået ham til at gøre det? Kan det mon være fordi, han faktisk er flov over, at han fik dig til at sende nøgenbilleder? Måske føler han sig lige så dårlig tilpas når han ser dig, fordi det minder ham om en dum ting, som han har gjort. Kan du fornemme, hvordan han har det med dét, der er sket? Griner han, når han ser dig? Undgår han dig? Lader han som ingenting? Eller måske noget helt andet?
Jeg tænker på, om det vil være en hjælp for dig at finde ud af, hvorfor han blokerede dig og hvad han tænker om det? Han er jo den eneste, der kan give dig svaret på det. Ville du have mod på, at henvende dig til ham og spørge ham? Måske vil det også være en lettelse for ham, at få det ud af sine tanker.
Du skriver, at dine forældre nok vil blive kede af det eller sure, hvis du fortæller dem, hvad der er sket. Jeg hæfter mig ved det lille ord ”nok”. Det fortæller mig, at du ikke er helt sikker på deres reaktion. Det kan godt være, at du har ret – og måske er det ikke dét, der sker. Det kan også være, at dine forældre i første omgang vil reagere ved at blive sure eller kede af det og så bagefter få en rigtig god snak med dig.
Når man har din alder, så er det helt naturligt, at man gør ting, som man bagefter fortryder. Det lærer man af og det er en naturlig udvikling, man skal igennem. Man skal selvfølgelig selv tænke sig om og tage ansvar, men dine forældre skal også hjælpe dig. Det kan de fx gøre ved at vise tillid til dig og vise dig, at du altid har mulighed for at komme til dem og tale med dem. Jeg kender jo ikke dine forældre og det forhold, du har til dem, så derfor kan jeg jo heller ikke vide, hvordan de vil reagere? Kan du komme i tanke om andre situationer, der har været svære, og på hvordan de der har reageret? Måske kan det give dig en idé om, hvordan de vil reagere, hvis de får det her at vide.
Nogle gange er det nemmere at få ”sagt” noget videre på skrift end med ord. Jeg tænker på, om du har lyst til at vise dem dit brev og måske også svaret? Dit brev viser meget tydeligt, hvor dårligt du har det og det viser også, hvordan du er bange for, at dine forældre skal reagere. Og det fortæller meget tydeligt, at du har brug for dine forældres støtte, opbakning og tilgivelse – også selv om du har gjort noget dumt. Det kan være, at det kunne være en støtte for dig, hvis dine forældre fortalte dig, hvad de har gjort i deres barndom og ungdom, som var svært at få fortalt til deres forældre? Alle gør dumme ting, som man fortryder bagefter.
Jeg er nysgerrig efter, om du har søskende? Hvis du har en storesøster eller storebror, så kan de måske hjælpe med at få det sagt til dine forældre? Måske har de før stået i en situation som dig, hvor de skulle fortælle noget til jeres forældre, som de havde det svært med at få sagt højt.
Du fortæller, at du ville miste dine venner og de ville sige, du var klam, hvis de vidste, hvad der er sket. Jeg er nysgerrig efter, om du har en særlig fortrolig ven eller veninde? Måske kan du tale med ham eller hende om dine tanker? Dit brev viser så fint, hvordan du har det med det der er sket og også hvordan du er bange for, at de skal synes, du er klam. I et rigtig godt venskab er det ok, at man kommer til at gøre dumme ting. Hvis du tør sige det højt, så giver du plads til at nogle andre kan fortælle om de fejl, som de har begået. Det kan være svært at være den første, men det kan gøre venskabet endnu stærkere.
Det er tydeligt, at du har lært noget. Der er desværre rigtig mange, der lærer på den hårde måde, hvordan man bruger de sociale medier. Har I talt om det i klassen? Måske kunne du foreslå en af dine lærere, at I talte om det i klassen. Der findes forskellige undervisningsmaterialer, som man kan bruge. På mange skoler har man materialet og ellers så findes det på nettet. Det er altid vigtigt at overveje hvad man sender til andre, en god regel er ikke at sende mere, end man ville turde vise til sine veninder eller forældre. På den måde kommer man ikke ud for situationer, som man bagefter fortryder, hvad tænker du om det?
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer. Næsten alle ideerne handler om, at du skal få fortalt, hvad der er sket, og hvordan du har det med det. Jeg har givet dig de ideer, fordi jeg virkelig tænker, at det er vejen frem for dig. Hvis du bliver ved med at beholde tankerne i dit hoved, så kan de komme til at fylde rigtig meget. Og også meget mere, end de er berettiget til. Vi gør alle sammen ting, som vi fortryder, men vi skal ikke gå og tænke dårligt om os selv af den grund.
Måske har du brug for at få nogle ideer til, hvordan du helt konkret kan begynde snakken med fx dine forældre eller venner, eller hvad du skal sige til drengen? Hvis du har det sådan, så kan du enten skrive igen eller du kan ringe eller sms´e til BørneTelefonen på 116 111. Her er du også anonym.
Jeg håber virkelig, at du kan komme ud med de svære tanker, så du igen kan blive en glad pige, der kan nyde dine bedste venner og din kærlige familie. Jeg tror på, det vil lykkes for dig, for du har helt klart en kæmpe styrke.
De største kram og tanker fra BørneTelefonen
