Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp, jeg ser syner

Hej BT.
Jeg er en pige på 13 år, som er begyndt at se syner. Jeg lå en aften i min seng ig pludselig fornemner jeg noget, alt er ikke som det plejer at være. Jeg kan se min værste frygt. Klovne og en bamse. Jeg bliver ved med at se syner og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Kan i hjælpe mig? Mvh en meget bange pige

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år,

Det lyder meget ubehageligt, at du oplever at se syner. Det kan jeg godt forstå, at du bliver bange over. Især når det er dine største frygt, som du ser. Det er sejt gået, at du har fundet mod til at dele din historie med os.

Du spørger om vi kan hjælpe dig. Jeg vil rigtig gerne prøve!

Som du sikkert allerede ved, så kan jeg desværre ikke fjerne de syner du ser. Dog tænker jeg, at vi kan snakke om hvad der mon er sket og hvad du kan gøre herfra. Så kan du forhåbentlig bliver lidt mindre bange. Hvad tænker du mon om det?

Du nævner, at du oplevede synerne en aften i din seng. Jeg tænker, at du skulle til at sove. Har jeg mon ret i det? Når man er lige ved at falde i søvn, så kan man opleve at ”halv-sove”. Det betyder, at man ikke helt sover, men at man kan godt kan drømme. Når man drømmer, så kan man pludselig føle at man ser ting som ikke er der. Drømme kan gøre selv voksne mennesker ekstremt bange.

Tror du, at det kan være en slem drøm, som du har haft?

Du skrive, at du bliver ved med at se syner. Mener du mon, at du ser det hele tiden, eller at du har oplevet det flere gange? Hvis man bruger meget tid på at tænke over ens frygter (klovne og bamser), så kan det for nogle føles så virkeligt, at man tror man kan se dem. Kan det mon forklare de syner du har haft?

Uanset om det var en drøm eller ej, så er det altid en god idé at snakke med nogle om det, når man oplever ting som man ikke kan forklare. Mon du har fortalt andre om det du har oplevet?

Du kunne fx. tale med en af dine forældre om det. Måske de kan berolige dig lidt og hjælpe dig med nogle metoder, så det ikke sker igen. Her tænker jeg på, om i måske kunne snakke om din frygt, så den ikke fyldte så meget i dit hoved. I kunne snakke om, hvorfor du er bange for fx. klovne og bamser. Kunne det være en mulighed?

Du kan måske starte selv. Du kan med fordel skrive lidt tanker ned på papir omkring dine syner og frygt. Det papir kunne du så vise til dine forældre (eller én af dem), så i sammen kunne snakke om det og finde en løsning. Måske I også kan tale om, hvis det skulle ske en anden gang, hvad du skal gøre. Måske hente en af dine forældre, tænde lyset eller en helt tredje løsning. Prøv at se om du og dine forældre sammen kan finde nogle løsninger, så igen kan få en tryg nattesøvn.

Det er virkelig ikke rart, at man skal mindes om det man frygter aller mest. Derfor håber jeg, at du kan finde mod til at dele din oplevelse med en af dine forældre. Det kan forhåbentlig give dig lidt mere ro, så du ikke er så bange mere.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat