Hjælp, jeg er bange for mine problemer
Hej, jeg er en pige på 15 år.
Jeg har nogen problemer med min familie og jeg er meget skoletræt. Når jeg er uvenner med mine forældre, føler jeg mig tit usynlig overfor min mor og far. De spørger ikke rigtig ind til mit nye job som jeg er meget glad for, men de snakker hele tiden med min søster om hendes job. Forleden dag holdte de også julehygge uden mig og de fortalte ikke noget om det (Det er tradition herhjemme, så bliver meget ked af det over det).
Jeg er ret skoletræt her for tiden og er derfor bange for at det kommer til at gå ud over min uddannelse og jeg kommer tit til at overtænke og danne bekymringer (Jeg går i 8).
Jeg har haft en periode for ca. 1 år siden, hvor jeg cuttede i mig selv. Jeg er bange for at ryge tilbage til det pågrund af de her problemer. Jeg har ikke lyst til at havne der igen, fordi at det ville gøre min familie og mange af mine tætte kede af det, og det gør også bare min situation værre i det hele taget.
Jeg har været til psykolog med det og det har hjulpet dengang, men jeg har fået af vide, at hun ikke kan hjælpe mig mere. Jeg er bange for at jeg bliver sendt på psykiatrisk hospital, hvis min mor finder ud af at jeg har de her tanker.
Jeg håber at jeg kan få hjælp, fordi jeg vil rigtig gerne være den glade pige som jeg var for ikke så længe siden.
Håber at i kan hjælpe mig.
Kh Anonym pige.