Brev

Hjælp! Edderkopper!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng Tusind tak for dit brev og tusind tak fordi du er så modig, at du tør dele din frygt med os andre. Så kan det godt være, at du er bange for edderkopper, men du er ikke bange for at være ærlig – i mine øjne, så er du ikke en dreng, der er bange for edderkopper, du er en sej dreng, der er bange for edderkopper. Det er ikke unormalt at være bange for edderkopper, men det er frygteligt irriterende og træls for dig. Man kalder det en ”fobi”, når man bliver bange på den måde, som du bliver det. Fobier er faktisk slet ikke så svære at komme af med, men det kræver, at man tør bruge lidt tid på det. Nogle bliver hypnotiseret, andre taler med en psykolog. Det der er fælles er, at man bagefter godt kan holde ud, at der er en edderkop i nærheden af en. Har du fortalt dine forældre, om hvor skidt du har det med det? Hvis du ikke har gjort det, så synes jeg, at du skal få det gjort. Måske kunne du spørge dem, om de ikke vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad en fobi overfor edderkopper er for noget. Du kan finde tonsvis af info om det via google (edderkopper - fobi). Det ville også være godt for dig, hvis du selv søgte en masse information.

I forhold til, at dine kammerater driller dig. Det synes jeg simpelthen, der skal gøres noget ved. Kunne du, evt sammen med dine forældre, få talt med din lærer om det? Dine kammerater tror, at du er bange for edderkopper. Men de ved bare ikke, at du bliver så bange, så du får det helt skidt. Det er de nødt til at finde ud af. Og det skal de voksne hjælpe med, for det er ikke dit ansvar - det er lærernes ansvar, at der er en tryg og rar stemning i klassen, så der er plads til alle. Man kan behandles for edderkoppefobi. Det tager ikke ret lang tid. Det er ikke unormalt at være bange for edderkopper. Husk det, når du tager snakken med dine forældre og/eller din lærer. Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat