Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Hej BørneTelefonen

Hvad skal man gøre hvis man har dårlig samvittighed over noget man har gjort, og går og tænker på det hver dag, men ikke tør sige det til nogen?

Ved godt det er bedst at sige det, men kan ikke.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årige

Det er aldrig sjovt at have dårlig samvittighed. Det er en rigtig ubehagelig følelse for de fleste personer. Jeg tænker, at du har to muligheder.

Den ene mulighed er, at få fortalt det til dem/ den, som du har dårlig samvittighed over for. Du skriver godt nok i dit brev, at det ikke er en mulighed. Det kan være super svært at indrømme, at man har lavet en fejl. Især hvis der er nogen, der bliver såret over det.

Nu aner jeg jo slet ikke, hvad du har dårlig samvittighed over. Men kan du prøve at tænke situationen lidt omvendt? Hvis det nu var en af dine veninder eller venner, der havde gjort noget lignende og de fortalte sandheden til dig, hvordan ville du så reagere på det?

Ville du blive glad for, at de fortalte dig sandheden, selvom det måske koster et skænderi og nogen tårer? Eller ville du helst undvære at kende sandheden?

Den dårlige samvittighed vil formentlig gå væk, hvis du får talt med den eller de personer, som du har dårlig samvittighed over for. Selvom det kan være svært at få sagt, så kan man virkelig føle sig lettet, når man har fået det sagt.

Den anden mulighed er, at du ikke siger noget. Hvis du vælger den mulighed, så skal du acceptere med dig selv, at du måske har lavet en fejl. Når man laver en fejl og får dårlig samvittighed over fejlen, så er det også her, at vi kan lære af vores fejl. Dvs. at du højst sandsynligt ikke kommer til at gøre det igen, da du har erfaret, at du får dårlig samvittighed af det. Men det vigtigt, at du kan tilgive dig selv og komme videre uden at gå og have dårlig samvittighed hele tiden.

Hvis du vælger denne mulighed, så synes jeg, at du skal tænke over om, der er nogen andre, der kender sandheden. Dem/den du har dårlig samvittighed over for, kan de få sandheden at vide fra andre?

Hvis de kan det, så synes jeg helt bestemt, at du skal fortælle det selv. Der kommer aldrig noget godt ud af, at sandheden kan kom fra andre. Det er samtidig rigtig ubehageligt, hvis man går rundt og er nervøs for, at andre afslører sandheden.

Hvis du bliver ved med at have dårlig samvittighed og det slet ikke bliver bedre, så vil jeg råde dig til at bruge mulighed 1, nemlig at få det sagt til dem, der skal have det at vide.

Husk på, at vi alle sammen laver fejl en gang i mellem og kommer til at såre andre, så vi får dårlig samvittighed. Det vigtigste er, at vi ikke sårer andre ved at begå de samme fejl igen og igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat