Kære pige på 11 år
Mange tak for dit brev. Det er bare slet ikke rart at gøre noget, som man så bliver i tvivl om og ked af bagefter. Derfor kan jeg også rigtig godt forstå, at du synes det er svært.
Jeg får sådan lyst til at fortælle dig, at der er mange børn i din alder, som får lyst til at prøve at ligge tæt med deres venner og veninder. Jeg har snakket med mange, som har prøvet det samme eller noget lignende. Men selvom det sker for mange, så kan det sagtens føles forkert for dig. Hvad tænker du mon, får det til at føles forkert? Er det fordi I begge er piger? Eller kan det være fordi, at du ikke synes, at man bør gøre den slags med sine venner?
Når man er barn og på vej mod at blive ung, så sker der forandringer i kroppen. Forandringer som gør, at man kan få lyst til at komme tæt på og nusse og gnubbe sig op ad andre. Det kan være en meget stærk trang, som man kan føle ligesom overtager ens krop. Man kan godt komme til at føle, at man mister kontrollen over sig selv. Og derfor kan det bagefter føles som om, at man gjorde noget med sin krop, som var underligt. Måske synes man ikke, at det giver nogen mening bagefter. Og man kan skamme sig over, at man ikke havde helt styr på, hvad ens krop gjorde. Kan du mon genkende noget af det?
Du skriver, at du havde lovet dig selv ikke at gøre det igen, men at du alligevel kom til at sige ja. Måske var det din krop, som sagde ja, og dit hoved som bagefter ville sige nej? Selvom man har lovet sig selv ikke at gøre noget igen, så kan man nogle gange godt komme til at gøre det alligevel. Især hvis hoved og krop ikke er helt enige. Jeg synes bare, at det er rigtig flot af dig, at du mærker efter, hvordan du har det med det, og at du har turdet at skrive om dine tanker her til BørneTelefonen.
Du skriver, at I har aftalt, at det aldrig er sket. Det får mig til at tænke, om I mon tror, at det er noget forkert, som I har gjort? Som jeg skrev før, så er der mange børn, som gør sådan som I har gjort. Selvom I ikke kunne lide det, så kunne det måske være rart for jer at snakke om det i stedet for at sige, at det slet ikke er sket? Måske sidder I begge med en masse tanker omkring jeres oplevelse, som måske ville være rart at snakke om med hinanden?
I kan for eksempel læse dit brev og mit svar sammen. Og så kan I for eksempel også aftale, at det er jeres lille hemmelighed. Så kan det være, at det ikke længere føles som noget, I behøver at fortryde.
Jeg håber, at du kan få det lidt bedre med din oplevelse ved at vide, at det er helt okay, at gøre som dig og din veninde har gjort.
Kærlig hilsen BørneTelefonen