Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at vores tidligere råd om at kigge på LMS´s hjemmeside kunne hjælpe dig lidt videre på den rejse du er begyndt på, for at få det bedre. For det kan være en rejse med mange skridt at få det bedre, men tager du et skridt ad gangen, så lykkes det for rigtig mange at få et naturligt og godt forhold til mad, selvom de har haft et svært forhold til mad tidligere. LMS er nogle af dem i Danmark der ved allermest om spiseforstyrrelser, så måske de har de allerbedste svar og måske du allerede har set, at det er muligt at chatte med dem? Men jeg vil selvfølgelig også prøve at give dig så godt et svar som muligt, som jeg håber du kan bruge til lidt og kan bringe dig endnu videre på din rejse mod det bedre. 

Det kan ikke være rart, at gå og være ked af det hele tiden. Hvor er du bare en stærk og sej pige, at du gerne vil ændre det, så du får det bedre. For mange kræver det rigtig meget mod at spørge om hjælp, men det holder ikke dig tilbage for ønsket om hjælp og det er rigtig godt, for en spiseforstyrrelse kan være meget svær at komme ud af alene. Samtidig er du meget betænksom og opmærksom på, hvordan det måske vil påvirke dine forældre, at du ønsker dig hjælp. Den omtanke og evne til at vise betænksomhed overfor andre er en virkelig god evne at have og den skal du huske at være stolt af, at du har.

Jeg kan godt forstå, at du tænker at du kan komme til at gøre dine forældre kede af det, ved at fortælle om din situation. Men hvis nu vi forestiller os, at du ingenting fortalte og de så måske selv fandt ud af at du gik og havde det rigtig svært, kunne man så ikke forestille sig at de vil blive kede af, at du ikke ærligt kom til dem når du havde det svært? Noget af det der er rigtig vigtigt for forældre er, at ens børn har tillid til dem og tro på, at de kan hjælpe deres børn, hvis de kommer ud i svære situationer.

Jeg tænker også på, om de måske allerede kan have på fornemmelsen at du går med noget som er lidt svært og gør dig ked af det? Måske de har fornemmet lidt? Har de spurgt lidt ekstra ind til dig på det seneste måske? Måske det kan være en åbning til at få fortalt din familie om det svære du går og tumler med? "Måske I har lagt mærke til, at jeg ikke har været så glad på det sidste, det er fordi..." og hvis situationen er, at du har holdt helt for dig selv, hvordan du har det, så kunne man måske starte samtalen med at fortælle, at du har gået med noget inden i, som du har holdt for dig selv, fordi du er bange for at gøre dem kede af det. Det er tit en rigtig god ide og måske også tit egentlig det nemmeste, når først man har samlet mod og energi til at tage en svær samtale, at være helt ærlig om det hele. Dit brev ind til os virker enormt ærligt og er du lige så ærlig overfor dine forældre, så kunne jeg faktisk måske forestille mig, at de endda kunne blive stolte af, at de har så stærk en datter der søger hjælp og tør være ærlig og åben om, at ville sig selv det bedste og ikke blot opgiver kampen på forhånd. Måske dine forældre blot skal have lov til at læse dit brev? Og så kan I tale derud fra?

Hvis du sammen med din mor eller far tager til lægen og taler med lægen om dit forhold til mad, så vil din læge kunne fortælle dig hvilke muligheder du/I har mht. gratis professionel hjælp eller måske hjælp, hvor man selv kun skal betale lidt af prisen. Men allerførst, kunne det være en ide måske at gå til skolepsykologen på din skole eller sundhedsplejersken og få en aftale, så hun/han kan tale med dig og hjælpe dig bedst videre. Jeg synes det er en rigtig god ide, hvis din mor eller far måske også er med til samtalen hos skolespykologen og sundhedsplejersken. Nogle gange når man er til en vigtig samtale eller aftale, så kan man let komme til at glemme hvad de egentlig sagde, fordi man var så koncentreret og fokuseret undervejs. Derfor er det godt at være to om at lytte og for at have lidt ekstra støtte. 

Hvis du har lyst og lidt overskud, så kan du også ringe eller chatte direkte til Børnetelefonen og få en snak om det hele, så du måske bliver endnu mere klar til at tage næste skridt og fortælle din familie om, hvordan du går og har det. 

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke på din rejse for at få det bedre. 

Kærlig hilsen Børnetelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat