Hash og Plejefamilie
Hej jeg er en dreng på 15, som bor i plejefamilie.
Det som Jeg egentlig gerne vil snakke om er, at jeg har røget hash, selvom jeg vidste det kunne fucke mig/ mit liv op.
Jeg har haft en meget bange følelse i kroppen i snart et halvt år, fordi jeg røg hash. De venner, som ved jeg har gjort det siger, at jeg bare skal slappe af. “Bare slappe af!” tænker jeg. Jeg har næsten ødelagt alt, som jeg holder af, fordi jeg var så dum, at sige ja.
Mine plejeforældre betyder alt, og jeg ved hvor meget de er imod det, men alligevel gjorde jeg det. Det er dog først efter, at jeg har fundet ud af, at de ikke vil have børn boene, som har noget med det at gøre.
Jeg forstår dem egentlig godt, men jeg gider bare ikke miste folk, som betyder mere for mig end noget andet i verdenen.
Jeg har selv haft forældre, som har været misbrugere, alkoholikere osv, men det er ikke sådan jeg vil være. Jeg ville bare gerne “prøve noget nyt”, hvis man kan sige det sådan.
Jeg ville ønske jeg bare havde sagt nej… Men nu må jeg vel bare lære det på den hårde måde, hvis de altså finder ud af det, hvilket jeg også gerne vil have, fordi jeg kan ikke lide, at holde noget hemmeligt for dem – da de er det eneste, som betyder mest for mig.
Jeg håber i vil hjælpe en meget bange 15 årig dreng, som har begået sit livs største fejltagelse.