Brev

Har jeg social angst?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årig pige

Jeg kan godt forstå, at du undre dig over din situation, og kan være lidt nervøs for hvad der sker med dig.

For lige at svare på dit spørgsmål om social angst, kan jeg fortælle dig, at det kun er en læge eller psykolog som kan fortælle dig det.

Du er super opmærksom på dine tanker og reaktioner – det er en virkelig god egenskab. Der er så mange, der overhører kroppens signaler, men du lytter og skriver herind for et råd.

Først vil jeg sige, at det faktisk er ret almindeligt at have perioder, hvor man bliver meget genert og nervøs i store forsamlinger. Rigtig mange har udfordringer ved at stå foran andre og skulle sige noget.

Tanken om at sige noget forkert og alle kigger på en, kan også være lidt overvældende.

Det er almindeligt helst at ville gemme sig i mængden for ikke at falde udenfor eller bare få for meget opmærksomhed.

Mon ikke der er flere af dine klassekammerater, som har det på samme måde. Du ved det bare ikke, fordi man helst ikke taler højt om det.

Hvilket er meget ærgerligt, da det helt sikkert er genkendeligt for mange i en klasse. Og ved at tale højt om det, er man med til at nedbryde et tabu.

Tænk hvis man i klassen kunne sige: “Bær lige over med mig, når det bliver min tur, jeg bliver altid så nervøs”.

Hvad ville der mon ske, hvis du sagde det til nogle af dine nærmeste venner? Måske kunne du have en aftale med en eller flere af dem om at holde øjenkontakt med dem, når du fremlægger. Så har du altid et par venlige øjne at kigge ind i.

Helt konkret kan du lave nogle dybe vejrtrækninger inden du skal op, så kommer du ikke så let til at hyperventilere.

Måske kan du også tale med dine lærere om det. Lærerne har helt sikkert haft elever før med samme udfordring og har måske nogle gode råd.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat