Har jeg fået en depression?
Hej bb.
Jeg er en pige på 14 og jeg er bange for, om jeg er ved at få en depression..
Tit tænker jeg over livet, fremtiden, venner, mine omgivelser, udseende og bare generelt alt..
Jeg sammenligner tit mit eget liv med nogle af mine andre veninder, hvilket jeg godt ved er forkert, men jeg kan ikke lade være. Mit liv er kort og direkte ud sagt LORT i forhold til mine veninders, føler jeg i hvert fald.
Ofte sidder jeg om aftenen og græder på mit værelse, fordi der er noget der går mig på i forhold til mine omgivelser osv.. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle få mere glæde ind i mit liv, og jeg har store søvnproblemer om natten, og vågner op til flere gange hvor det er svært at falde i søvn igen. Jeg klarer mig for hver eneste dag dårligere og dårligere i skolen føler jeg.
Jeg bliver ekstemt nemt sur og gal, bare ved at folk snakker til mig og især min familie. Jeg ved ikke hvad der sker?
Jeg har en far som bor 2 timer væk fra min bopæl, og hver anden weekend skal jeg ned til ham. Jeg hader det!
For det meste er jeg ikke glad for at være nede hos min far, for der er min papmor, og hende kan jeg ikke sammen med, og hun har 3 små drenge, som er vildt irreterende nogle gange, og fylder ALT.
Jeg føler at jeg bor i en kuffert, og jeg ikke rigtig finder ro, eller føler mig tilpas i det jeg befinder mig i.
Min far er ikke den samme, og lader sig underlægge totalt af min papmor. Hun bestemmer alt, og skælder mig og min far ud af ingenting.
Jeg har en bror på 21, og han er speciel, men dog også autist.
Han sidder hver aften og spiller computerspil, og hvis nogle beder ham om at gøre noget eller hjælpe til, så får vi alle bare grimme svar tilbage. Han har ikke rigtig nogle venner, og det gør mig så ked af at vide, at han ikke tænker på at gå ud og ‘få et liv’ kan man sige.
Vi bor kun midlertidigt i et hus, og vi flyttede i det for 3 måneder siden. Her om 1 måned skal vi flytte i et sommerhus, fordi vi skal have bygget et hus.
det bliver også dejligt nok, men udover er min mor igang med at lave en butik, og jeg bliver simpelthen bare så stresset af hele mit liv! Jeg har ikke overskud til at tænke på alt hvad der er i mit liv lige nu.
Skolen er svær nok i sig selv at klare bare med alle de søvnforstyrrelser, butik ved siden af, en far 2 timer væk jeg skal besøge hver anden weekend, en masse venner/veninder jeg også gerne vil tage mig af, fester, Fritidsinteresser, fremtid, en asocial storebror og en søster helt som også bor (…) (anonymiseret af BørneTelefonen)
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare alt det her, men jeg håber i forstår min situation.
Kærlig hilsen den meget ked af det, sure og fustrerede pige ;(