Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg en slags angst eller er jeg bare nervøs heletiden?

Kære BørneTelefonen

Jeg har fået mange tanker her på det sidste om jeg måske har angst, har taget nogen test som siger det(ved dog de ikke kan konkludere 100% om jeg har det).

Jeg ved dog at jeg har meget slem eksamens angst fordi jeg begynder altid at få det dårligt omkring en uge inden og dagen før kan jeg nærmest ikke lave noget fordi jeg er så nervøs og ryster helt vildt meget inden og efter eksamen plus at min hjerne tit lukker ned og jeg begynder at græde hvis der bare er det mindste jeg ikke kan. På min skole har vi et kursus i det føler bare ikke det hjælper fordi det bare er sådan noget med at trække vejret, tænke gode tanker og så siger de der er slet ikke noget at være bange for men det er der!!

Sådan har jeg det også tit når jeg skal i skole fordi der går så mange mennesker på den. Føler nogen gange godt det kan ødelægge min skole gang fordi jeg tit sidder og bliver nervøs for alt muligt og har så mange hvad nu hvis tanker heletiden, der popper også nogen gange de der tanker: hvad nu hvis jeg ikke var her? Ville det hele så ikke være meget bedre? Hvor jeg så siger til mig selv jo selfølgelig ville det være det. Nogen gange for jeg ikke lavet min ting fordi jeg bliver nervøs, ked af det eller stresset over jeg ikke kan finde ud af det og lærene bare pr automatik ville syntes jeg er dum/ dovn hvilket nogen allerede gør fordi jeg virker mega ukoncentreret i timerne, men det er jeg bare overhovdet ikke! Jeg føler bare jeg lidt har for mange tanker og de lige skal tænkes igennem( hvis man kan sige det? Det er lidt svært at beskrive men noget sådan)

Er altid mega nervøs når jeg skal snakke med fremmede eller folk jeg ikke snakker med så tit hvilket nogen gange gør at jeg har super svært ved at sige noget/ spørger om hjælp eller fx fremlægge. Selvom det er flok jeg kender rigtigt godt gør det mig så nervøs og skal altid forberedes på hvis vi for gæster der hjemme fordi jeg første skal have tid til at forberede mig mentalt.

Ved ikke om det har noget at gøre med mine forældres skilsmisse det er godt nok 10 år siden men føler det staidg kan påvirke mig især fordi de begge har fået en ny partner hver i sær og jeg har det fint med min fars, men mega mega dårligt med min mors mand fordi: jeg tør ikke være alene hjemme når han er der fordi de gange hvor vi har været det har det endt med at jeg “stak af” altså hvilket vil sige jeg gik 5 min væk fra huset og ventede på min mormor kommer om to sek og hentede mig hvilket endte i at han tog fat i mig, råbte mig ind i hovedet, kaldte mig dum, dårlig datter og lort( hvilket rammet så hårdt pga af mit super lave selvværd) den anden gjorde han det foran min lillebror hvilket ramte mig mest tror jeg fordi han skulle opleve det, men min mors mand gjorde det samme som det jeg forrige skrev.

Min mor skændtes tit med ham bl.a fordi han er sur over jeg ikke gider at sige hej til ham hvilket jeg ikke syntes er fair når han kalder mig så mange grimme ting og gør nar af mig. Min mor bliver tit ked af det hvilket gør jeg sætter hendes følelser før mine fordi jeg ved hvordan han er. Har videoer af at han råber og smækker dør og gør nar af mig men har lover min mor ikke at dige noget. Troede det var normalt indtil jeg spurgte min far han tit skændtes med hans og det gør de ikke så tit.

Det påvirker SÅ meget min angst hver gang jeg er i huset og han er der fordi jeg heletiden er på vagt om han råber eller gør noget ondt ved nogen( min mor siger dog at hun også er skyld i noget. Men når jeg hører de skændtes 95% af tiden er det hans skyld og min mor siger til mig at det er fordi han er stresset, og ja fair nok men syntes ikke det er godt nok med de hvad jeg syntes er vilde reaktioner han kommer med). Og i min fars hus føler jeg aldirg der er plads til mig og han helelr vil alle andre end mig fordi hans kone kan meget bedre ligede hendes børn hvilket jo er helt fair, men man behøves måske ik vise det hverdag.

Tror jeg har brug for nogen at snakke med, men ved ikke hvem. Kan ik snakke med mine forældre fordi jeg ikke gider have deres dømmende tanker og meninger og føler mig ikke tryg med at snakke med dem omkring det. Har kun haft en person jeg kunne snakke med hvilket var min lærer fra min folkeskole og nu har jeg ingen.

De tanker påvirker mig meget lige nu da jeg snart har eksamener, vi har en klasse lærer men ved ikke om jeg kan stole på hende eller om hun ville sige det videre til mine forældre. Ved hun har været nede i lang tid pågrund af stress så ville hellere ikke have hun skal have det dårligere

Har i nogen råd eller skal jeg bare give op og se hvor længe jeg holder før jeg bliver så træt og ik gide leve? Fordi det den eneste mulighed jeg ser ligenu

Hilsen en 17 årige pige som har det rigtigt dårlig

Rigtigt mange gange undskyld for det her lange brev, men vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre uden mine forældre for noget af vide for kan på ingenmåde vide jeg har det sådan her.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Tak for dit brev, som på ingen måde er for langt – det giver nemlig et rigtig godt billede af, hvordan det er at være dig!

Du kommer ind på flere forskellige emner og jeg vil forsøge at besvare dem hver især så godt jeg kan.

Noget af det første du skriver om er nogle ubehagelige følelser i forbindelse med eksaminer. Først og fremmest vil jeg sige, at det er virkelig flot og også vigtigt, at du har erkendt, at du har brug for hjælp og har prøvet et kursus. Jeg kan fornemme på dig, at du virkelig gerne vil have du får det bedre med eksaminer og du sætter ind for at prøve at løse det – også selvom du måske ikke føler, det har løst problemet. Jeg kan godt forstå, at det er svært at have det sådan. Det må være så frustrerende, at de ting, der bliver foreslået, ikke hjælper.

Jeg tænker dog også om du måske kan være lidt hård ved dig selv og måske føle, at tingene går lidt for langsomt? Nogle gange sker ting ikke i første forsøg og skal have lidt tid. Måske kræver de følelser du får i forbindelse med eksaminer lidt mere tid og tålmodighed? Jeg siger det fordi sådan er det med mange ting, som har været på en måde længe og pludselig skal ændres. Derfor må du endelig ikke give op, men blive ved med at prøve at få bugt med de følelser du har i forbindelse med eksaminer! Måske er der også andre muligheder end kurset, du kunne prøve. Mon du kunne spørge din studievejleder eller en sød lærer om alternativer? Jeg ved fra andre unge, at eksaminer tit er forbundet med svære følelser og tænker derfor heller ikke du vil være den første, der beder om hjælp – det er formentlig også grunden til, at de har oprettet det kursus, som du allerede er i gang med. Det betyder dog ikke, at kurset hjælper på alle, da følelserne forbundet med eksaminer er ligeså forskellige, som vi er mennesker. Derfor tænker jeg, at du altid kan høre din studievejleder eller lærer, om der er andre tilbud, der måske kunne være relevante for dig!

Du kommer i dit brev også ind på, at du faktisk har haft det hårdt derhjemme. Du nævner din mors mand, der kan finde på at gøre nar af dig og kalde dig ’dum’, ’dårlig datter’ og ’lort’. Det lyder godt nok ubehageligt og jeg tænker, at du ikke føler dig tryg og afslappet, når du er i dit eget hjem. Det er faktisk ofte noget andre nævner som betydningsfuldt, når de har svære ting i livet – at de har en tryg base, hvor de kan “få en pause” og være sig selv. Jeg bliver derfor nysgerrig på, om det er tilfældet hos dig? Du skriver eksempelvis at du ikke føler dig forstået af dine forældre – mon du nogle gange kan føle, at du lægger “bånd” på dig selv, når du er hjemme? At du ikke kan vise alle de følelser, som gør at du lige netop er dig og ikke en anden? Hvis det er tilfældet, må det være utrolig hårdt at være i og måske nogle gange give dig en tanke eller følelse af, at have brug for en pause – selvom du er hjemme. Mon du kan få den pause andre steder?

Du nævner blandt andet din mormor, som hentede dig, da bølgerne gik højt mellem dig og din mors mand. Mon du en gang imellem kan få en pause hos hende? Nu ved jeg ikke hvor fortrolig du er med din mormor, men der lyder til, at hun måske kender lidt til dit liv derhjemme? Mon du en gang imellem kunne tage hjem til hende og få en pause? Nogle gange kan det være det, der skal til for at det hele er lidt mere overskueligt og indtil du måske kan flytte hjemmefra og skabe din egen base.

Det lyder på mig til, at du har en meget god idé om, at der kan være en sammenhæng mellem de ting, som føles angstfyldte for dig og de ting, du oplever i forbindelse med din mors mand. Det tror jeg du har ret i. Det lyder i hvert fald som en meget logisk tanke og jeg tænker de fleste mennesker, ville blive påvirket, hvis de oplevede de ting, som du har oplevet. Jeg tænker derfor også godt, at du ved, at der ikke er noget galt med dig! Du reagerer helt naturligt på ubehagelige oplevelser og det vil dit nervesystem reagere på. I dyreverdenen ville det betyde, at du reagerede på fare og undgik at blive spist. Nogle gange kan ens nervesystem dog godt have brug for hjælp til at “komme sig” og især når faren ikke er overstået – forestået på den måde, at din mors mand stadig gør nar og taler nedladende til dig. Jeg tænker derfor, at du måske kunne have brug for lidt hjælp til at få lidt ro på systemet generelt. Hvad tænker du om det?

Jeg sender dig nogle tilbud, som du kan vælge at benytte sig af, hvis du har lyst:

Headspace – et tilbud som findes lokalt i flere kommuner hvor der er mulighed for samtaler med den samme rådgiver: Home – headspace

HØRT – en gratis og anonym rådgivning, hvor der altid sidder nogle klar til at lytte: HØRT – Gratis hjælp og rådgivning for unge mellem 15-24 (hort.dk)

Anonym rådgivning i din kommune – du kan læse mere om det her: Anonym rådgivning i din kommune – BørneTelefonen (bornetelefonen.dk)

Derudover kan du altid kontakt din læge, når du lider af let til moderat angst: Du kan modtage gratis psykologhjælp med en lægehenvisning. Du kan kontakte din egen læge og få en tid til en samtale.

Du kommer derudover ind på, at du nogle gange godt kan tænke, hvordan det ville være, hvis du ikke var her. Om det hele ville være bedre? Det lyder ikke som nogle særlig rare tanker og jeg tænker på, om du mon går med de tanker for dig selv? Jeg kan godt forstå, at det hele nogle gange kan føles så uoverskueligt og svært, at du ikke har lyst til at leve mere. At det kan føles som en nemmere løsning end at skulle forholde sig til alt det svære. Det er dog langt fra løsningen og derfor er jeg også glad for, at du er ærlig omkring det. Det værste du kan gøre er nemlig at gå med sådan nogle tanker alene. Du skriver, at du ikke føler, at dine forældre forstår dig. Jeg får dog lyst til at spørge, om du ikke kan give dem en sidste chance for at forstå. Måske kunne du endda have mod på fortælle dem om dit brev til Brevkassen og det svar du fik? Hvis det føles for svært kunne du måske starte med din mormor eller en anden voksen, du føler dig tryg ved? Du nævner din lærer, men er i tvivl om hun kan rumme det. Det er en virkelig omsorgsfuld tanke, men hun er den voksne og har ansvaret for sit liv – det kan du ikke tage. Derfor håber jeg du vil sætte omsorgen for dig selv højere. Du fortjener at få al den hjælp, du kan få!

Jeg håber, at de ting, jeg har skrevet, giver mening. Du virker allerede til at være godt på vej og ud fra hvad du skriver, oplever jeg, at du er utrolig reflekterende over, hvad ting gør ved dig. Det vil helt sikkert hjælpe dig på din vej, at du er i så god kontakt med dine følelser.

Du skal vide, at du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på chat eller SMS. Det er anonymt og vi er altid klar til at lytte!

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat