Har jeg angst?

Kære pige på 14 år.

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver til os, for det er da ikke meningen du skal gå rundt og have det sådan.

Du er rigtig god til at beskrive hvordan du har det. Og det er super flot. Det er sådan, at man som teenager er i en periode i sit liv, hvor der sker rigtig mange nye ting. Både med kroppen, men også med ens følelser. Det kan være svært for rigtig mange.

Der sker også det, at man i skolen pludselig bliver en af de store, og så føles det som om der er større forventninger til en. Venskaberne føles måske også pludselig anderledes, da ens veninder og venner også er blevet teenagere og kommet i puberteten, så deres måde at tænke og være på kan også forandres. Og så er der lige det med alle de hormoner der raser i ens krop der gør, at man får bryster, menstruation og måske pludeselig begynder at tænke på drenge. Alt dette kan for mange være en rigtig svær tid i ens liv, da der sker rigtig meget. Det er dog en helt naturlig udvikling og noget vi alle skal eller har været igennem.

Kan dette måske være grunden til du har det som du har det?

Du spørger om du har angst, og det er ikke en diagnose vi kan give. Det lyder i hvertald til, at du har rigtige mange tanker og følelser, som er rigtig vigtig du får hjælp til.

At gå med det selv, får det ikke til at gå væk. Har du mon fortalt dine forældre hvordan du har det? Det kunne i hvertfald være en rigtig god ide, at snakke med dem om hvordan du har det. De kender dig bedst og ønsker jo du har det godt. Det kan også være, at du sammen med dine forældre skulle bestille en tid til lægen, så du sammen med lægen, kan finde ud af, hvorfor du har det som du har det. Hvad tænker du mon om det?

Har du nogen veninder du snakker med? Det kunne være en god veninde vil kunne hjælpe. Måske de har det lissom dig? Det kan være rart at vide man ikke er den eneste der har det som du beskriver. Og så vil der altid være en man kan lette sine tanker med.

Måske du også kan snakke med din lærer om det. Det er vigtigt, at din lærer kender til det pres du føler, ved at være i skolen. Måske din lærer kan hjælpe dig med, at du ikke føler det så svært at komme i skole. Kunne det måske være en ide?

Hvis det er svært at få sagt, så kunne du måske vise dine forældre, eller din lærer dette brev. Så kan de i ro og fred læse om de tanker og følelser du har. Samtidig kan de læse vores svar. Og vi synes det er rigtig vigtigt, at du har nogle omkring dig, der støtter dig.

Jeg håber svaret har hjulpet dig lidt. Du lyder som en rigtig dejlig pige, med et godt hjerte. Du fortjener at have det godt.

Hvis du skulle få brug for det, så er du altid velkommen til at ringe herind på 116 111. Her sidder en masse søde og dygtige rådgivere, som kan hjælpe dig, hvis dine tanker pludselig fylder rigtig meget.

Husk du har ret til at have det godt. Og du har ret til at være dig, men alle de tanker og følelser du har.

Mange tanker fra

BørneTelefonen.