Brev

Har jeg angst

Hej jeg er en pige på 14 år.

Jeg løber oringteringsløb hver mandag
Det er jo en sport hvor man løber med kort og kompas ude i skoven. Hele året rundt, jeg løber for det meste alene rundt på banen.
Det bare det at når jeg bare i to sekunder ikke ved hvor jeg er går jeg i fuldstændig panik og begynder at hyperventiler hele min krop går i frys. Hvis jeg er væk i mere end bar få sekunder begynder jeg for det meste også at græde. Det er værst om vinteren når der er mørkt.

Og jeg er bare blivet bange for at det det en form for angst.
Jeg har fortalt mine forældre det, de har været gode til at hjælpe mig, min mor har snakket meget med mine træner om jeg ikke må få en af dem med ud og løbe som skygge, eller se om der er en anden der har samme problem og kan løbe sammen med mig. Men det er bare som om mine træner ikke rigtig forstår mit problem. De har givet mig en løbe makker men en måned senere siger de at vi ikke må løbe sammen alligevel.
Min mor har snakket med mig om at hun måske er nød til at nævne ordet angst for dem for at de kan forstå.

Men det har bare gjort mig forvirret om jeg har angst. Jeg har selvfølgelig tænkt på at stoppe til oringteringsløb men jeg vil ikke forlade alle mine gode venner.

Så jeg vil gerne have jeres hjælp til hvad jeg skal gøre. Og om i tror det er angst jeg har. Og om i bare syntes at jeg skal stoppe til oringteringsløb

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år.

Tak fordi du skriver ind med dine tanker, som jeg kan se du er god til at forklare. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig videre med hvad du kan gøre nu.

Jeg læser, at du løber orienteringsløb hver mandag og det lyder rigtig spændende. Det virker til at være en sport, du er meget glad for at dyrke.

Det lyder ikke rart, at du går i panik når du ikke lige ved hvor du er og din krop derefter går i fryse tilstand. Du skriver, at det er værst om vinteren og derfor synes jeg at en løbemakker lyder som en rigtig god ide. Det må være ubehageligt at opleve denne uro i din krop.

Vi kan hos BørneTelefonen desværre ikke stille en diagnose, så derfor kan jeg ikke fortælle dig om du har angst. Men hvis du taler med dine forældre om, at I kunne bestille en tid hos din læge. Så kan din læge hjælpe dig med, at undersøge hvorfor du får det sådan og vurdere om du har en diagnose eller om du kan hjælpes på andre måder. Kunne det være en mulighed?

Hvis det er en type af angst, du oplever, er det bedste du kan gøre for dig selv at trække vejret helt ned i maven, og gentage dette indtil, du føler ro. Det er nemlig umuligt at få et angstanfald, hvis vejrtrækningen er rolig. Og så husk dig selv på, at følelsen vil forsvinde igen. Og at du vil komme igennem det.

Der findes også mange psykologer, der hjælper børn med angst. Der er nemlig mange børn og unge, der har angst. Vidste du mon det?

Hos en psykolog kan du f.eks. få hjælp til at dæmpe angsten og styr på, hvor meget den skal fylde, og hvad du kan gøre hvis du får det skidt. Det lyder måske lidt skræmmende, men i virkeligheden handler det om dine følelser og tanker, som måske kommer til at det at sove ude til en farlig ting. Det kan man få hjælp til at få det bedre med. Måske giver det mening for dig?

Jeg tror, at det er vigtigt, at du får hjælp til angsten. Men hvis du pludselig mærker angst, hvor du ryster, fryser og går i panik, så kan du også prøve at lave nogle gode øvelser.

Du kan f.eks. prøve at trække vejret stille og roligt gennem næsen og kun fokusere på din vejrtrækning. Når du har angst, så sker der nemlig en hel masse med kroppen. For at få mere ro indeni, kan det derfor hjælpe, hvis du øver dig på at trække vejret dybt ind og puste langsomt ud gennem næsen.

Angsten i sig selv er ikke farlig, men den kan føles meget ubehagelig og kan gøre, at vi begrænser os selv. Derfor er det en rigtig fin idé at få hjælp til at håndtere denne, så du ikke behøver at stå alene med det også, hvis det er angst.

Hvor er det godt at du har fortalt dine forældre  det og at din mor har hjulpet dig med at tale med din træner! Det er dejligt, du får den støtte du har behov for, det gør mig glad at høre. Jeg tænkte også på, at det ville være en god ide hvis din mor talte med din træner igen. Hvad tænker du om det?

Dette tænker jeg også fordi, at din mor har forsøgt at fortælle det. Men at I ikke føler din træner forstår det, da din løbemakker blev taget fra dig igen.

Jeg tænker også, at det vil være meget synd at stoppe til orienteringsløb, hvis du godt kan lide det. Hvad tænker du selv?

Er det en mulighed, at holde pause om vinteren for en periode, så du kan slappe lidt af og finde ud af hvorfor du får det sådan når det er mørkt?

Du er velkommen til at skrive eller ringe til os på BørneTelefonen på 116111 hvis du har lyst til at tale mere om det.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig, til hvad du skal gøre og så ønsker jeg for dig, at du I sammen kan finde en løsning på problemet, så du kan dyrke din sport uden at føle angst ved det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat