Brev

Har jeg angst?

Hej,

jeg er en teenager der har et stort spørgsmål som jeg aldrig har fået svaret på. Jeg går og tænker over om jeg har angst, for jeg er altid bange

Jeg er vokset op i en familie hvor min mor hele tiden klager over mig, og min mormor bogstavelig talt hader mig (hun siger hele tiden at jeg ikke er god nok, og hvorfor er jeg ikke som en normal teenager osv.)

Min mor har altid været efter mig, og HVER GANG (virkelig hver gang) hun kommer hjem fra arbejde og åbner døren er det første hun gør at råbe af mig. Over alt muligt ligegyldigt, såsom at jeg glemte at lukke døren fra gangen til stuen, og aå smækker hun den rigtig hårdt og råber af mig.

Det der gør mig bange er at jeg ikke kan lide at høre hende gå op af trappen, for hver gang hun gør det ved jeg at hun vil gå ind til mig og råbe af mig fordi jeg måske glemte at sætte mælken i køleskabet, eller jeg ikke gjorde det godt nok i skolen.

(Jeg har forbundet lyde i husset med hende, så de gør mig bange)

Alt ting skræmmer mig, lyde af min mor der går, når folk kigger på mig (jeg kan ikke lade være med at tænke på om de tænker noget grimt om mig), når folk griner (griner de af mig?), sceneskræk, fester, mange mennesker.

Jeg plejede at gå til dans, og jeg elskede det, men nu skræmmer det mig at side i ventelokalet.

Jeg får hovedpine og har problemer med at trække vejret, jeg kan enda mærke mit hjerte banke sygt hurtigt. Som en hammer mod silke.

Jeg tror at det er fordi jeg er vokset op med en familie der vil have at jeg er perfekt, og de er ikke bange for at sige hvor skuffede de er over mig.

Jeg er altid blevet ignoreret for ingen havde tid til mig, bortset fra når de skulle råbe af mig. Og jeg er også blevet mobbet i 9 år, og fået afvide at jeg er tyk og grim osv.

Har også været igennem nogle grimme oplevelser hvor nogle drenge lukkede mig nede i en kælder og rørte ved mig

Jeg tror jeg er blevet traumatiseret af så mange ting at jeg er blevet bange for alt.

Og vil bare gerne have at der er en der fortæller mig hvad der er galt, for min mor bliver ved med at sige at jeg bare er en hystade, men jeg falder hele tiden sammen inden i, og får afvide at jeg er dum og underlig fordi jeg er bange for mennesker.

Det er blevet sp slem at når jeg er omringet løber jeg ud på toilet og græder

Hvad er der galt med mig???, vil SÅ gerne have det bekræftet.

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Du er ikke en hystade! Du er derimod en pige, der har brug for at høre og lære, at du er lige så meget værd, som alle andre. Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at der er sket nogle ting, der har haft betydning for den måde, du tænker om dig selv på. Derfor har du brug for dine omgivelsers hjælp, så du igen ved, hvad du er værd. Om det er angst eller ej, kan jeg ikke svare på, men jeg synes, du skal lytte til din krops signaler og se dem som et tegn på, at din krop gerne vil have, at du får hjælp.

Det lyder til, at du og din mor har brug for lidt hjælp til at få talt med hinanden. Hvis det er lidt svært at få sagt til din mor, at du er ked af den måde, hun taler til dig på, kunne du måske overveje at spørge en fra familien? Det kan også være en anden voksen, du selv har i tankerne. Det vigtigste er, at din mor får at vide, hvordan du går og har det, så I kan få talt om, hvordan det skal blive rart at være derhjemme. Måske du selv har nogle ideer til, hvad du gerne ville lave om? Fx at din mor ikke råber af dig. Men det kræver, at din mor ved, at det er noget, der virkelig gør dig ked af det. Mon du har mod på at tage en snak med hende? Eventuelt med hjælp fra en anden voksen.

Det kunne være en idé, at du ringer og snakker med en rådgiver fra din kommunes børne, unge og familieafdeling, om hvordan du har det. De kan hjælpe dig med at få det bedre, og din mor kan også få hjælp til at stoppe med at råbe ad dig. Mon det ville være en idé, du kan bruge, så du får hjælp?

Det kan også være en idé, at få hjælp hos www.Headspace.dk , det er en rådgivning for unge, der har det svært. Man kan også komme hen og snakke med en rådgiver. På deres hjemmeside kan du se, hvor den nærmeste Headspace er.

En anden mulighed er at tale med din lærer. At have været udsat for mobning er en alvorlig ting, og det er de voksne, der skal sørge for, at mobningen stopper, og at man får talt om de grimme oplevelser, som man har haft. Mon du har mod på at tale med en af lærerne? Hvis det er lidt svært, kunne det måske være en ide at skrive et brev til de voksne, hvor du forklarer, hvordan du har det – og at du har brug for deres hjælp til at få det godt. Det kan også være, at du kan vise dem dit brev og mit svar? Måske det kunne give anledning til en god snak. Jeg synes, du skal give det et forsøg.

Husk også, at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Bange

Tyveri

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her