Brev

Har jeg angst?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Du er ikke en hystade! Du er derimod en pige, der har brug for at høre og lære, at du er lige så meget værd, som alle andre. Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at der er sket nogle ting, der har haft betydning for den måde, du tænker om dig selv på. Derfor har du brug for dine omgivelsers hjælp, så du igen ved, hvad du er værd. Om det er angst eller ej, kan jeg ikke svare på, men jeg synes, du skal lytte til din krops signaler og se dem som et tegn på, at din krop gerne vil have, at du får hjælp.

Det lyder til, at du og din mor har brug for lidt hjælp til at få talt med hinanden. Hvis det er lidt svært at få sagt til din mor, at du er ked af den måde, hun taler til dig på, kunne du måske overveje at spørge en fra familien? Det kan også være en anden voksen, du selv har i tankerne. Det vigtigste er, at din mor får at vide, hvordan du går og har det, så I kan få talt om, hvordan det skal blive rart at være derhjemme. Måske du selv har nogle ideer til, hvad du gerne ville lave om? Fx at din mor ikke råber af dig. Men det kræver, at din mor ved, at det er noget, der virkelig gør dig ked af det. Mon du har mod på at tage en snak med hende? Eventuelt med hjælp fra en anden voksen.

Det kunne være en idé, at du ringer og snakker med en rådgiver fra din kommunes børne, unge og familieafdeling, om hvordan du har det. De kan hjælpe dig med at få det bedre, og din mor kan også få hjælp til at stoppe med at råbe ad dig. Mon det ville være en idé, du kan bruge, så du får hjælp?

Det kan også være en idé, at få hjælp hos www.Headspace.dk , det er en rådgivning for unge, der har det svært. Man kan også komme hen og snakke med en rådgiver. På deres hjemmeside kan du se, hvor den nærmeste Headspace er.

En anden mulighed er at tale med din lærer. At have været udsat for mobning er en alvorlig ting, og det er de voksne, der skal sørge for, at mobningen stopper, og at man får talt om de grimme oplevelser, som man har haft. Mon du har mod på at tale med en af lærerne? Hvis det er lidt svært, kunne det måske være en ide at skrive et brev til de voksne, hvor du forklarer, hvordan du har det – og at du har brug for deres hjælp til at få det godt. Det kan også være, at du kan vise dem dit brev og mit svar? Måske det kunne give anledning til en god snak. Jeg synes, du skal give det et forsøg.

Husk også, at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat