Brev

Har ikke lyst til at være hjemme..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej.

Det lyder da ikke rart for dig, at du ikke har lyst til at være hjemme.

Der er ingen tvivl om at du og sikkert også din søster har brug for at få fortalt din mor hvordan I har det. Du fortæller, at det at snakke med hende ikke er en mulighed, da hun bare vil afbryde. Jeg vil derfor foreslå at du, måske sammen med din søster skriver et brev til din mor, hvor du fortæller de ting du har fortalt mig og hvordan det påvirker dig. At du faktisk bliver bange og ikke føler dig tryg hjemme. Fortæl også gerne din mor, hvad du holder af ved hende og hvordan du godt kunne tænke dig det skal være i fremtiden. Måske kan du skrive om I kan holde et lille hus-møde, hvor I får snakket om hvordan det går. I kan lave nogle fælles regler for mødet fx at ingen må råbe, alle skal have lov at tale færdig uden at blive afbrudt, man venter til det er ens egen tur til at sige noget osv. Det lyder til din mor gerne vil være mere sammen med jer, men du synes det er kedeligt når I kun ser fjernsyn, måske du også i brevet kan skrive, hvad I evt. kunne lave sammen, der kunne være hyggeligt. Det kunne være at bage noget sammen, gå på cafe, eller måske spille et spil?

Jeg ved fra andre unge, at det kan være en hjælp at få skrevet alle de tanker og følelser ned man går med og så vise brevet. Så har din mor mulighed for at læse det flere gange og forhåbentlig få en forståelse for, hvordan det påvirker dig, sådan som I har det derhjemme lige nu. En mulighed er også at du viser hende brevet herind til os og mit svar, det kan også være en måde at få startet en snak?

Du skriver ikke så meget om din far. Måske kan du snakke med ham, om han kan hjælpe dig i alt det her.

En anden ting jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev, er at du har en alder, hvor mange oplever, at deres forældre stiller større krav til en, samtidig med at forældrene har svært ved at se deres børn er på vej til at blive unge mennesker, der er meget mere selvstændige. Måske har din mor svært ved at finde ud af, hvilke krav hun skal stille til dig og din søster, samtidig med at hun gerne vil være sammen med jer og vide, hvad der sker i jeres liv.

Du skriver, at du har snakket med din veninde om det. Det synes jeg er rigtig godt, for så kan I snakke sammen omkring forældre og hvor irriterende de kan være, når man selv er i puberteten, lige som hun måske kan fortælle hvordan hun får fortalt hendes mor, når noget er svært.

Udover at snakke med din mor, far eller veninder, kan du også prøve at snakke med en lærer eller en anden voksen fra din familie, måske du har en mormor eller moster, du er glad for? Det kan være, at de kan hjælpe dig, ved at snakke med din mor om dine bekymringer, eller du kan bruge dem til bare at læsse af på, når du synes din mor er urimelig.

Jeg håber du kan bruge mine råd, ellers er du altid velkommen til at kontakte Børnetelefonen og få flere råd.

Hilsen Børnetelefonen. 
 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat