Brev

Har ikke lyst til at være hjemme..

Jeg er en pige på 14 år, som er bange for at være hjemme. Det er ikke sådan at være alene hjemme, men jeg mener med mine forældre.

Min mor råber evigt og altid over de mindste ting, for eksempel: Tidligere i dag da min søster kom hjem, sagde hun ikke hej til min mor. Så blev hun virkelig vred og begyndte at råbe, og sige alle mulige ting, der pisser hende af. Det er f.eks. at vi aldrig er nede ved hende i stuen (hun arbejder hjemme), men jeg gider aldrig, fordi vi ikke laver noget udover at se tv. Vi snakker ikke engang.

Hun beskylder også min far for at tage på druk, når han er ude at rejse for at TJENE PENGE. Det skal min søster og jeg selvfølgelig altid høre på, hvilket er gået over stregen. Jeg gider virkelig ikke høre på det mere, for min far arbejder jo når han er ude at rejse.

Ofte er jeg også bange for at have veninde med hjemme, eller skype med nogen, for hvad nu hvis hun råber og skriger, så mine venner bliver “bange” for hende? Dog synes mine veninder, at min mor er sååå sej, og så sød, men det er jo kun fordi de er der.. Derhjemme er hun bare den mest sure person jeg har mødt..

I går var den første gang jeg nogensinde havde fortalt det til min bedste veninde, og hun var helt i chok fordi hun troede, at alt var godt derhjemme, og at mine forældre havde det vildt godt sammen..

Ofte siger hun også, at hun har bedt min søster og jeg om at hente vasketøj, tømme opvaskemaskine osv., men NEJ. det gør hun for det meste ikke, så hun bliver vildt sur, hvis vi ikke har gjort det.

Nogle gange bruger hun også den med, at hun har optaget vores samtale om, at jeg skulle gå ned med vasketøjet eller noget, men jeg må aldrig høre det, når jeg spørger..

Så hvad kan jeg gøre? Jeg har aldrig lyst til at være hjemme, jeg er bange for, at hun vil slå mig en dag (hun har sagt at hun har overvejet det).

Det nytter ikke at skrive, at jeg skal snakke med hende, for hvis man prøver, afbryder hun én, og begynder at overdøve en, og siger at man skal passe på, for ellers får jeg det “virkelig svært”.

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Hej.

Det lyder da ikke rart for dig, at du ikke har lyst til at være hjemme.

Der er ingen tvivl om at du og sikkert også din søster har brug for at få fortalt din mor hvordan I har det. Du fortæller, at det at snakke med hende ikke er en mulighed, da hun bare vil afbryde. Jeg vil derfor foreslå at du, måske sammen med din søster skriver et brev til din mor, hvor du fortæller de ting du har fortalt mig og hvordan det påvirker dig. At du faktisk bliver bange og ikke føler dig tryg hjemme. Fortæl også gerne din mor, hvad du holder af ved hende og hvordan du godt kunne tænke dig det skal være i fremtiden. Måske kan du skrive om I kan holde et lille hus-møde, hvor I får snakket om hvordan det går. I kan lave nogle fælles regler for mødet fx at ingen må råbe, alle skal have lov at tale færdig uden at blive afbrudt, man venter til det er ens egen tur til at sige noget osv. Det lyder til din mor gerne vil være mere sammen med jer, men du synes det er kedeligt når I kun ser fjernsyn, måske du også i brevet kan skrive, hvad I evt. kunne lave sammen, der kunne være hyggeligt. Det kunne være at bage noget sammen, gå på cafe, eller måske spille et spil?

Jeg ved fra andre unge, at det kan være en hjælp at få skrevet alle de tanker og følelser ned man går med og så vise brevet. Så har din mor mulighed for at læse det flere gange og forhåbentlig få en forståelse for, hvordan det påvirker dig, sådan som I har det derhjemme lige nu. En mulighed er også at du viser hende brevet herind til os og mit svar, det kan også være en måde at få startet en snak?

Du skriver ikke så meget om din far. Måske kan du snakke med ham, om han kan hjælpe dig i alt det her.

En anden ting jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev, er at du har en alder, hvor mange oplever, at deres forældre stiller større krav til en, samtidig med at forældrene har svært ved at se deres børn er på vej til at blive unge mennesker, der er meget mere selvstændige. Måske har din mor svært ved at finde ud af, hvilke krav hun skal stille til dig og din søster, samtidig med at hun gerne vil være sammen med jer og vide, hvad der sker i jeres liv.

Du skriver, at du har snakket med din veninde om det. Det synes jeg er rigtig godt, for så kan I snakke sammen omkring forældre og hvor irriterende de kan være, når man selv er i puberteten, lige som hun måske kan fortælle hvordan hun får fortalt hendes mor, når noget er svært.

Udover at snakke med din mor, far eller veninder, kan du også prøve at snakke med en lærer eller en anden voksen fra din familie, måske du har en mormor eller moster, du er glad for? Det kan være, at de kan hjælpe dig, ved at snakke med din mor om dine bekymringer, eller du kan bruge dem til bare at læsse af på, når du synes din mor er urimelig.

Jeg håber du kan bruge mine råd, ellers er du altid velkommen til at kontakte Børnetelefonen og få flere råd.

Hilsen Børnetelefonen.

Jeg tror der er noget galt med mig

Bange for sygdom.

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her