Kære Pige på 15 år,
Mange tak for dit brev. Du er rigtig god til at beskrive din situation og de følelser som følger med. Hvor kan jeg bare godt forstå, at du ikke længere har lyst til at bruge din tid på at have det dårligt.
Som du beskriver det, så virker det som om at du er i en periode lige nu, hvor det hele virker lidt uoverskueligt og svært. Med dit brev herind har du allerede taget første skridt i retning mod at få det bedre. Det at dele sine tanker med nogen, kan I sig selv være en lettelse. Måske du også har det sådan?
Jeg tænker, at vi sammen skal finde en måde hvorpå du kan arbejde med dine problemer og forhåbentlig komme videre.
Du beskriver rigtig mange ting i dit brev, som går dig på og fylder meget. Faktisk fylder det så meget, at du til tider ikke har lyst til at leve mere. Hvor må du bare være en stærk person, siden du trods alt stadig har haft overskud til at skrive herind til os! Har du mon egentlig tænkt over det før? At det kræver styrke at bede om hjælp? Det gør det nemlig.
Nogen gange kan vi ramle ind i perioder i livet, hvor vi har svært ved at se meningen med det hele. Derfor kan man godt få tanken om, at alting måske var nemmere, hvis man ikke var her. Jeg har talt med mange, der har haft lignende tanker. Heldigvis skriver du også, at du aldrig kunne finde på at begå selvmord. Det er vigtigt at holde fast i. For selvom man kan få lyst til at flygte fra det hele, når noget er svært, så læser jeg det også som om, at det du allerhelst vil flygte fra er angsten, tankerne og følelsen af ikke at være god nok. Ikke flygte fra livet. Er det mon rigtigt forstået?
Jeg kan læse, at det både er dit udseende, din præstation i skolen, karakterer, dit job og fremtid som bekymrer dig. Jeg kan godt forstå, hvis du føler at det er rigtig mange ting. Det ligner lidt, at du måske er kommet ind i en periode der kan føles som en ”ond cirkel”. Du skal vide, at det sker for næsten alle – men at du særligt i din alder er udsat, fordi der sker så mange nye ting, og du føler måske du skal tage stilling til en masse.
At være i en ond cirkel betyder, at én ting eller flere ting som fylder, på en eller anden måde forstærker hinanden. Så når du fx beskriver at være blevet mobbet, så har det med stor sandsynlighed påvirket dit selvbillede negativt, og det kan måske være med til at du føler du ikke kan præstere godt nok fx på dit nye job. Det bliver en form for kæde-reaktion, og derfor kan det være svært at bryde ud cirklen. Giver det mening?
Nu nævnte jeg bare mobningen som et eksempel, men har du selv en fornemmelse af, om der er særligt én oplevelse eller én hændelse, som har været den der har startet cirklen?
Hvis man kan finde de ting som starter den onde cirkel, så kan det for nogle være lettere at komme ud af den igen.
En rigtig god måde at få taget hul på ens cirkel, det er ved at snakke med nogen om det. Måske du har skrevet til os, fordi du ikke har følt dig tryg ved at tale med andre? I så fald, så vil jeg gerne komme med nogle foreslag til folk du måske kan overveje at tale med om dine tanker også.
En god idé er at starte med at snakke med sine forældre. Nu fortæller du ikke som meget om dem eller jeres forhold. Men måske du til en start kunne vælge at tale med bare én af dem?
Her kan du forklare din situation. At du ikke føler dig glad og at der er ting ovre i skolen som går dig på (karakterer, eksamener, mobning fx). Hvis du føler det er svært at snakke med dine forældre om skolen, så kan man også altid tage fat i ens klasselærer eller en anden lærer på skolen som man føler sig tryg ved. Har du mon én eller flere voksne i tankerne, som du kunne snakke lidt med? Lærerne har nemlig pligt til at sørge for, at du har det godt og trives i skolen. Det er deres opgave og ansvar.
Du skriver i brevet, at du er en stille person og at folk kan finde på at kommentere på det. Det kan jeg godt forstå, hvis du ikke synes er rart. Nogle kan få en følelse af, at man er forkert, når andre kommenterer på det. Det burde egentlig være forbudt at kommentere på hvordan andre er. Ved du hvorfor? Fordi der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at være på. Måske du kan prøve at kigge efter andre i klassen, som er lidt ”stille” ligesom dig? Måske du kan få et godt bånd til nogle af dem? Hvad tænker du mon om det?
Angående dit nye job, så synes jeg først og fremmest at du skal huske at rose dig selv for, at du overhoved har fået et job. Det er nemlig ikke alle unge mennesker i din alder som har et job. Godt gået! Dernæst, så tænker jeg, at du skal øve dig i at gøre dit arbejde så godt som DU kan. Hvis du bliver i tvivl om, hvordan man gør et eller andet rigtigt, så kan du overveje at tage en snak med din chef.
Du kan fortælle ham, at du er nervøs for at du ikke gør dit arbejde godt nok. Faktisk er det helt okay, at man engang imellem tager en job-snak med sin chef. Så kan han/hun fortælle hvad du er god til og hvad du kan forbedre. Alle kan nemlig altid forbedre ét eller andet. Din chef vil nok tænke, at du er en god og ærlig medarbejder. Tror du, at du kunne have mod på at snakke med din chef?
Hvis ingen af overstående muligheder er gode for dig, så er der også den mulighed for at tage forbi din læge. Din læge vil kunne snakke med dig om alle dine tanker, også dem med angst og bekymringer. Lægen er ikke kun til hjælp, hvis man har fysisk ondt. Lægen skal også hjælpe, når man synes livet kan være lidt svært at håndtere og det hele bliver lidt for meget. Hvis du kunne lokke din mor eller far med til lægen, så ville det helt sikkert være en rigtig god løsning.
Til sidst vil jeg foreslå dig, at besøge Headspaces hjemmeside, som er en rådgivningsside for angst og andre bekymringer. De er så super dygtige derinde. Jeg linker lige til dem her.
Jeg håber, at du kan finde mod til at tage fat i en af dine forælde, din skolelærer, din chef eller andre voksne i din omgangskreds. Det er nemlig andet skridt i din rejse ud af den onde cirkel. Det første skridt var at skrive til os. Du har vist så meget mod og styrke ved at gøre netop det.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
