Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det svært

Hej

jeg er en pige på 10 år og har et problem jeg er nemlig bange for hunde og næsten alle mine venner har en hund så hvis de invitere til fødselsdag eller spørg om vi kan lave en legeaftale er jeg nød til at svare nej for jeg er jo bange for hunde

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os. Her kan du nemlig dele dine tanker.

Jeg forstår virkelig godt, det ikke er nemt at være dig. Det kan ikke være en rar og tryg følelse du går rundt med, når du er bange for hunde. Især ikke når – de fleste af – dine venner har en hund.

Det er mange som er bange for hunde eller andre dyr. Både børn, unge og voksne kan være bange for hunde. Nogle mennesker elsker hunde ved første øjekast. Mens andre holder sig helst langt væk eller bliver paniske, når der kommer en logrende hund gående forbi dem. De bliver bange for eller ligefrem for de angst for hunde.

Det kan hurtigt vokse sig til et stort problem, for hunde er jo en del af hverdagens bybillede. Som du selv skriver, så har de fleste af dine venner hunde.

Du er så super heldig at have venner, dog bliver det problematisk, at du må takke nej til fødselsdage og andre spændende aftaler.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om, du har talt med dine forældre eller dine venner om, du er bange for hunde? Og om hvilke problemer det giver dig?

Det er altid en god idé at tale med dine forældre. Dine forældre kan lytte til dig og høre om, hvad du er bange for ved hunde. Forhåbentlig forstår dine forældre dig og hjælper dig til at blive mere og mere tryg ved hunde.

Har du mon haft en dårlig oplevelse med en hund, som gjorde dig bange? Det kan måske godt være med til at gøre dig endnu mere usikker på hunde.

Det kan godt tage lidt tid før, du bliver helt tryg. Det kommer ikke sådan lige fra den ene dag til den anden. Det vil være godt for dig at have en god portion tålmodighed, så du ikke bliver ked af det – i den første tid.

Dine forældre kan hjælpe dig med at forstå, hvad der sker med dine tanker, når du bliver bange, når du ser en hund. De kan hjælpe dig med at forsøge at hilse på en hund, som de ved er en sød og rolig hund.

Det kan fx være en gammel og rolig hund, der egentlig er helt ligeglad med menneskene omkring sig. Her kan du få mulighed for at blive mere og mere fortrolig med hunden. Det kan være, at én af dine venner har sådan en rar hund, som du og dine forældre kan øve jer på.

Næste skridt kan være, at dine forældre og dig øver dig i at takle hunde, som du ikke kender. Fx hvad du skal gøre, hvis én hund er glad og kommer over til dig. Du kan lære, hvordan du bestemt skal fortælle hunden, at den skal gå væk fra dig.

I kan også sammen tale med dine venner. Så de kan forstå, at du er bange for deres hunde. Dine venner kan hjælpe dig med at blive mere og mere tryg ved deres hunde. Helt i dit tempo.

Det kan måske også være, at én af dine venners forældre kan lære dig nogle gode tricks til at forstå hunde, og hvordan du takler dem.

Hvad tænker du om mine forslag? Er du mon tryg ved dine forældre? Hvis du er så kan du bede dem om deres hjælp.

Det kunne være så dejligt for dig, hvis du kunne blive mere og mere tryg, når du ser en hund. Så får du også større muligheder for at være sammen med dine venner. Det er så vigtigt at have venner omkring sig.

Og hvem ved måske kan det jo ende med, at du pludselig også bliver gladere for hunde.

Du har allerede taget dit første skridt til ikke længere at skulle være bange for hunde. Det har du gjort ved at skrive ind til BørneTelefonen. Det er modigt og sejt af dig.

Jeg håber, at du har mod på at tage det næste skridt. Nemlig at tale med dine forældre og venner, så de kan støtte dig i at blive tryg ved hunde.

Du er altid velkommen til at skrive til os igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat