Kære S
Tak for dit brev, hvor du skriver om din bekymringer. Det er godt, du har skrevet hertil. Jeg kan sagtens forstå, at du blev forskrækket over pludselig at besvime. Det kommer helt bag på de fleste, og man kan være meget forskrækket lige bagefter og længe tænke over hvad der mon skete. Mon du også oplever det sådan?
Har du mon talt med nogen om dine bekymringer? Jeg tænker, du nok har fortalt dine forældre, at du besvimede dengang i butikken? Ellers så synes jeg, det ville være en god idé, så de har mulighed for at tale med dig om den oplevelse og du har måske lettere ved at fortælle om hvordan du har det nu.
Jeg kan godt forstå, at du har det svært, og jeg tænker, det måske også var noget du skulle tale med din læge om? Han beskæftiger sig jo med alt, som bekymrer os, både det fysiske og det psykiske, fx vores tanker, hvis vi føler angst. Du skriver, at du er svimmel og har det elendigt, derfor tænker jeg også, at det er vigtigt at du tager til lægen for at tale om det der skete og hvordan du har det nu.
Det kan være at du har en virus som gør dig svimmel, eller andet som lægen kan hjælpe dig med at finde frem til og gøre noget ved?
Hvis din mor kender til besvimelsen og dine bekymringer, så kunne hun måske, sammen med dig tale med lægen? Eller hvis du ikke vil have din mor med kan du måske selv ringe til lægen og fortælle om hvordan du har det? Du kan fx vise lægen dit brev og mit svar for mange gange er det lettere, at tale om det, der er svært, ud fra noget, man har skrevet ned? Du kan måske også vise brevet til dine forældre eller andre du er tryg ved.
Jeg tænker, at det vigtigste nok er, at du tør sige dine tanker og bekymringer højt, så derfor mener jeg, at det vil være en god ide at tale med din mor, din læge eller en anden, som du har tillid til. Hvem mon det vil være?
Det kan også være, at du sammen med din mor og far kan øve at gå i butikker igen. Det kan være, at det vil gøre dig tryg, at du er sammen med nogen du har tillid til, og lige så stille blive mere tryg ved det igen.
Jeg kan ikke fortælle dig, om der er noget galt med dig, men jeg kan læse og forstå, at du har det svært lige nu og derfor tænker jeg, at du skal tale, enten med en du kender og stoler på, eller du kunne måske også ringe til Børnetelefonen på 116 111 og øve dig i at fortælle om hvordan du har det? Det er gratis og du kan være anonym.
Håber det bliver bedre for dig,
kærlige tanker BørneTelefonen
