Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det dårligt der hjemme

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år

Det lyder til, at du har det rigtig svært derhjemme hos din mor. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det viser mig, at du gerne vil have hjælp, og det er første skridt på vejen til at få det bedre. Jeg håber, jeg kan komme med nogle råd til, hvad du kan gøre.

Du skriver, at din mor kalder dig klamme ting, truer dig og ikke vil have, at du går ud med dine venner. Det må være rigtig ubehageligt og er heller ikke i orden. Det er faktisk sådan, at alle børn og unge i Danmark har ret til at føle sig trygge og have det godt derhjemme. Det lyder dog ikke til, at din mor magter det lige nu. Derfor har du ret til hjælp fra andre voksne.

Din nabo har prøvet at komme i kontakt med dig, men du tør ikke fortælle ham, hvordan du har det. Det kan også være svært, når du ikke rigtig kender ham. Jeg tænker på, om der måske er en anden voksen, som du har tillid til, og som du kan fortælle, hvad der sker derhjemme?

Det kan måske være din lærer. Din lærer har nemlig pligt til at hjælpe, når hun/han kender til, at der er en ung, der ikke har det godt. Det kan også være, at der er en i din familie eller en vens forældre.

Hvis du synes, det er svært at skulle tage fat i andre voksne og dele dine tanker, kan det nogle gange være nemmere at skrive et brev eller SMS, som forklarer situationen. Og så kan I snakke sammen om det bagefter. Du kan få hjælp til at skrive et brev her: Skriv det til nogen. Du kan også vise dem det brev, du har skrevet herind – og mit svar.

Det er som nævnt vigtigt, at du kan føle dig tryg derhjemme, og derfor tænker jeg også, at det vil være en god idé med noget hjælp udefra. Det kan du få fra kommunen, og de har pligt til at hjælpe dig. Kommunen skal hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. Kommunen hjælper hele familien, og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din mor.

Du kan få fat i kommunen ved at ringe til din kommune og bede om at tale med en, der arbejder med børn og unge. Kommunen har også  ‘Anonym rådgivning for unge’. Du kan prøve at finde et telefonnummer på din kommune ved at bruge google eller se nummeret på dit gule sundhedskort. Du kan også ringe herind til BørneTelefonen, så finder vi nummeret til dig.

Når du er parat, kan du opgive dit navn. Så kan voksne i kommunen hjælpe dig. Det gør de ved at tale med dig og med din mor – og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne.

Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen, som kan hjælpe dig med at kontakte kommunen og som kender dine rettigheder og er på din side. Hvis du tænker, at det kunne være en idé,  så er der mere info om vores bisidder her: Gratis Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber mit svar har hjulpet dig et skridt videre på vejen og givet dig nogle ideer til, hvordan du kan komme videre. Du er altid velkommen til at kontakte os på 116111 eller på sms eller chat. Her sidder der altid en voksen parat til at hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat