Han forstod ikke nej – heller ikke anden gang

Goddag.

Jeg er en femtenårig pige der i sommers blev inviteret til fest hos en fremmed fyr, som min veninde og ven kender, som jeg så deltog i. Det hele gik fint og der var ikke noget galt for mig udover en lille smule angst over en masse fremmede mennesker, selvom vi nok kun var otte.

I løbet af ugen fik mine venners ven og jeg så aftalt at jeg skulle komme og besøge ham. Vi skulle se film, da det pludseligt var ret sent og jeg ikke ville belemre mine forældre med at hente mig, og jeg fik lov at overnatte. Der gik det galt.

Jeg havde fået at vide han var desperat, men han begyndte at røre med mig og prøve at overtale mig til samtale, hvilket jeg ikke var interesseret i. Og han forstod ikke at han skulle holde op med at røre ved mig og blev bare ved og ved.

Efter noget tid holdt han op og jeg hev i den store dyne vi delte og han klagede, senere gjorde jeg det samme, men denne gang med vilje og han hev dynen af mig og prøvede at tvinge min underdel af mig, hvilket han havde truet med, men jeg troede ikke på det. Jeg fik vristet mig fri og løb grædende ud på toilettet. Han undskyldte og jeg kom senere ind igen og ignorerede ham.

Jeg brød kontakten med ham i noget tid efter og kom heller ikke til festerne hvor han var deltagende. Så kom jeg til en igen, og der gik jeg tidligt for at undgå muligheden for en lignende situation. Han ville gerne have vi aftalte at lave noget igen hvis jeg skulle komme næste gang, så det gjorde vi,

og hans hænder vandrede igen over mine påklædte kønsorganer og han prøvede at overtale mig til at (indholdet er redigeret af hensyn til vores yngste læsere. Rådgiveren har læst hele brevet) hvilket jeg personligt synes er ulækkert og ikke noget man gør på hinanden, og jeg afslog, selvom han blev ved med begge dele, indtil jeg til sidst lagde mig ind på sofaen med tårer og ikke ville høre på at han “ikke kunne gå i seng uden mig” og alt muligt andet som jeg ikke troede på.

Siden har jeg konfronteret han med det på Facebook og fortalt det til én ven, som fik skyldfølelse over at have introduceret mig for ham, hvilket gav mig skyldfølelse. Jeg har lovet vores fælles veninde at fortælle hvad der er sket, og sagt at jeg ville gøre det ansigt til ansigt, men det tør jeg ikke.

Jeg har en mistanke om at hun vil sige det til sine forældre som så vil kontakte mine, der vil blive knuste og konfrontere mig med det. Jeg har ikke sagt det til dem og planlægger det heller ikke.

Lige siden er jeg blevet mere angst, selvkritisk, stresset og deprimeret, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har ingen beviser på hvad han har gjort mod mig og jeg tør alligevel ikke sige noget til flere.

Hvad skal jeg gøre?

På forhånd tak for jeres tid.