Brev

Hader at bo hos min papfar

I 2014 døde min mor. Efter hendes død skulle min far, som førhen boede 1 time væk fra, hvor jeg boede med min mor og hendes kæreste, flytte til byen.

Han lavede en 9/5 dages ordning, som betyder at jeg bor 9 dage hos ham, og så 5 dage hos min papfar. Jeg ved ikke hvorfor, at jeg bor sammen med min papfar. Det virker ret besynderligt, ja.

Jeg elsker min papfar. Han kan være sjov og sød sommetider, men for det meste er han led. Han gør grin med mine spørgsmål, taler ned til mig i form af ord såvel som ansigtsudtryk, og bliver virkelig provokerende og led, hvis vi ikke har den samme mening om noget.

Jeg har intet at lave hos ham, så i de 5 dage ligger jeg blot i min seng. Han får mig til at græde næsten hver dag. han har været sådan her siden lang tid før min mors død.

Jeg hader at bo hos ham. Det er forfærdeligt. Jeg vil bare have dagene til at gå hurtigt. Jeg bliver længere på skolen, bare fordi jeg ikke vil hjem – og jeg hader, at være på skolen.

Jeg elsker at bo hos min far. Jeg elsker min far, mine ting hos min far, huset, turen derhen og mest af alt min kat. Det er mit hjem. Det er det, jeg vil være.

Men jeg kan ikke fortælle det til min papfar, da han bliver for defensiv og ikke forstår mig. Jeg har førhen fortalt ham, at jeg synes han taler nedladende til mig. Han sagde så altid “og hvad har jeg da sagt?”, og jeg siger “tror du jeg holder styr på det?”

Men sommetider kunne jeg dog huske noget. Oftest har han kaldt mig dum, så jeg brugte det eksempel, og han sagde bare, at det havde han aldrig sagt. Han benægter det altid. Jeg vil desuden heller ikke såre ham.

Hver gang jeg tager hjem til ham, siger jeg til min far, at jeg ikke vil hjem til ham. Han spørger hvorfor og så svarer jeg. Så siger han ikke noget.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil stadig gerne se ham engang i mellem, så jeg tror det ville være passende, hvis jeg var hos ham hver anden weekend. Så kunne han være den sjove “forælder”, som min far var engang, da jeg jo hovedsageligt boede hos min mor og papfar, og hver anden weekend hos min far.

Men jeg er bange.

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år!

Det er så godt og vigtigt, at du mærker efter, hvad der dur for dig, og hvad der især ikke dur for dig. Du fortjener respekt om din person. Og du fortjener at bo der, hvor du trives. Jeg forstår, hvis du også er bange. De færreste har lyst til at såre dem, de holder af.

Men selvom din papfar måske bliver ked af, at du gerne vil bo mere hos din far – så er det bedst at være ærlig over for ham. For det er jo dit liv. Og nu hvor du bliver ældre, kan du også have brug for at bo tættere på din skole og dine venner.

Jeg gætter på, at din far har forældremyndigheden over dig. Dén, der har forældremyndigheden over et barn, har ansvaret for, at barnet trives og udvikler sig – og skal derfor lytte til, hvad barnet siger om at trives. Du er 15 år. Du bør have stor indflydelse på de rammer, der bliver sat for dig.

Jeg foreslår derfor, at du nok en gang fortæller din far, at det ikke fungerer for dig med den ordning, der er nu. Du kan også skrive det til ham i et brev eller SMS. Du kunne fx skrive, at du er glad for, at han hjælper dig med at holde kontakt med din papfar. Men at du godt kunne tænke dig, at samværsordningen blev lavet om. Om han vil hjælpe dig med det? Og også hjælpe dig med at få det fortalt til din papfar på en ordentlig måde?

Hvis din far igen ikke rigtig lytter, så synes jeg, du skal tale med en anden voksen, du føler tillid til.
Fx en god lærer, en tante eller moster eller bedsteforældre, der holder af dig. De vil kunne hjælpe dig med at få snakket med din far og din papfar.

Du kan også altid selv kontakte Familieafdelingen i den kommune, du bor i. Du har ret til rådgivning og vejledning. Helt anonymt. Hvis du tjekker din kommunes hjemmeside, finder du kontaktoplysningerne dér. Så får du kontakt til en socialrådgiver, der kan fortælle dig, hvilke rettigheder og handlemuligheder du har.

Din far kan fortælle dig, hvordan ordningen om samvær mellem ham og din papfar er kommet i stand. Måske er den helt privat imellem demr? Måske har en myndighed truffet afgørelse om denne fordeling af samvær? Skilsmissebørn har dog det, der hedder en initiativret. Det betyder, at de kan kontakte Statsamtet og bede om hjælp til at få ændret deres samværsordning. En mulighed er derfor også, at du taler med Statsamtet. Læs mere om din initiativret og hvordan du kontakter Statsamtet her: https://bornetelefonen.dk/skilsmisse-rettigheder.

De ting, jeg foreslår dig, behøver du ikke stå alene med. Du har ret til en bisidder i form af en voksen, der hjælper dig. BørneTelefonen har en bisidderordning. Og vi vil meget gerne hjælpe dig. Du kan læse mere om vores bisidderordning her: https://bornetelefonen.dk/bisidder

Du kan overveje at vise din far svaret herfra. At han hidtil ikke har sagt noget, når du har talt med ham, giver mig ide om, at han nok ikke helt véd, hvad han kan stille op. Det kan muligvis derfor være en hjælp for ham at læse mit svar. Jeg kan ikke forestille mig, at han ikke ønsker alt det bedste for dig, som er hans datter. Noget tyder på, at I har fundet en god hverdag med hinanden og mon ikke, han sætter lige så stor pris på det, som du gør.

Faktisk kan jeg heller ikke forestille mig, at din papfar ikke ønsker det bedste for dig. Der kan være ting på spil for ham, som reelt ikke handler om dig, der gør, at han nogle gange opfører sig dumt overfor dig. Men han holder helt sikkert rigtig meget af dig, siden det også har været vigtigt for ham at beholde dig i sit liv.

Jeg ønsker dig masser af held og lykke og håber, du møder dén respekt, der bør være om din person!

Mange hilsner fra Brevkassen

Hidden
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Email
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Min mor gør mig trist

Er 15 og må nærmest ikke have nogen venner.

Flere breve om Familie

Hvordan har du det i din familie?

Trin 1 af 5

20%

Derhjemme er der plads til, at jeg kan sige min mening

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det dejligt.

Alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Selvom de voksne ikke er enige i dig, så skal de lytte til dig. Har de svært ved det, så kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Dine forældre kan godt bestemme over dig, hvis de handler om at passe på dig. Men alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Hvis de voksne har svært ved det, kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Hvor er det dejligt.

Dine forældre har ansvar for at passe på dig. Det betyder også, at de kan træffe beslutninger, du måske ikke altid er enig i. Men du har altid ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Hvis jeg bliver uvenner med min familie, bliver vi hurtigt gode venner igen

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Jeg er uvenner med min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Det lyder rigtig rart. Det er vigtigt, at du har det godt derhjemme.

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Mine forældre vil bestemme over mig

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor I bor henne.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor du går i skole.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Jeg føler, jeg kan være mig selv i min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Hvor dejligt.

Alle børn og unge har ret til at føle sig accepterede og behandlet med respekt.

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Det er vigtigt at føle, man kan være sig selv.

Der skal også være plads til at være forskellige. Dine forældre skal altid behandle dig med respekt. Gør de ikke det, har du ret til hjælp fra BørneTelefonen.

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

læs mere

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Hader at bo hos min papfar

Børnetelefonen

Min mor gør mig trist

Er 15 og må nærmest ikke have nogen venner.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Ring

SMS

Ring