Gymnastik
Hej.
Jeg er en pige på 15 år, og jeg er træner i en gymnastikklub. Jeg har selv gået til gymnastik i 2 år, men jeg var for bange for at springe og fik en knæskade – så jeg måtte stoppe. Nu har jeg i 2 år været træner på et minipige-konkurrencehold. De er super dygtige, og vandt en 7. plads til DM.
Mit problem er at jeg er meget bange for at træne dem. Jeg er den yngste af de trænere der er i konkurrencegruppen. Indenfor de foregående 2 år er der 9 der har brækket armen, og utallige andre alvorlige skader. I februar i år, prøvede jeg for første gang at stå et sted som modtager, hvor der var en der var en pige der brækkede armen. Jeg blev meget meget ked af det.
De andre voksne trænere blev ved og sige, at det selvfølgelig ikke var min skyld, men jeg fik alligevel skyldfølelse, fordi jeg følte jeg skulle have taget hende bedre. Jeg blev nødt til at lægge mig bed på gulvet og jeg begyndte og hyperventilere. Lige siden da, har jeg haft en klump i halsen hver gang en af mine gymnaster skal til at springe. Det er meget ubehageligt.
Det betyder rigtig meget for mig, at jeg er træner oppe i hallen. Jeg plejer altid at blive glad når jeg er deroppe, men i lang tid har jeg gået og talt ned – negativt – til træningsdagen. Jeg er meget bange for at der sker noget med gymnasterne, også fordi jeg er bange for at de andre trænere bliver sure på mig. Det ved jeg på en måde godt at de nok ikke gør. Men jeg føler mig ikke sikker.
Selvom de andre trænere er meget ældre end mig, snakker jeg rigtig godt med dem, og jeg synes de er super søde. Hvad skal jeg gøre for ikke at blive så bange og føle mig usikker, når jeg er i hallen?
Jeg ved at det er en meget lang historie, men jeg håber det hjælper til at forstå det. Jeg har virkelig brug for hjælp.