Kære L
Det er rigtig hårdt, når ens nærmeste bliver syge - for lige pludselig kommer sygdom og død til at fylde meget i ens tanker. Det er faktisk også helt almindeligt, at man selv kan blive bange for at være syg. Endda rigtig bange - og så har man brug for at dele sine tanker med nogen. Derfor er det godt, du skriver herind.
Nogle former for kræft kan være arvelige. Det er rigtigt, men der er også andre former for kræft, der ikke har noget med arv at gøre.
Jeg vil derfor råde dig til at tale med nogen om dine tanker. Det kan fx være din mor, far, lærer eller måske en helt anden person, som du selv har i tankerne. Det vigtige er, at man taler om det, der fylder. For der er ingen, der kan holde til at gå alene med den slags tanker. Jo mere vi snakker om det, vi er bange for, jo mindre bange bliver vi. Det kan lyde dumt, men det er faktisk rigtigt.
Du skal også vide, at ”kræft” er et ord, der bruges om mange sygdomme. Så selvom ordet har været brugt både om din fars og nu i din farfars sygdomsforløb, så er det slet ikke sikkert, at det er den samme type kræft. Hvis lægerne ved, at det er en arvelig form for kræft, vil familien blive indkaldt til undersøgelser. Man vil med andre ord holde ekstra øje med jer, hvis der var en fare for, at det er arveligt. Husk det!
Men det ændrer ikke på, at du har det svært. Derfor vil jeg også fortælle dig, at Kræftens Bekæmpelse på deres hjemmeside har mange tilbud til familier, der har været ramt af kræft. Måske kunne du se på siden sammen med dine forældre?! Hvis du har lyst, kan du se mere her: http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/boern-og-unge/
Husk også, at du altid kan ringe eller skrive igen på 116111.
Et stort og varmt knus til dig
fra BørneTelefonen
