Frygten for at miste

Kære pige på 18 år

Jeg forstår, at det er nogle rigtig svære tanker at gå og tumle med. Det hører jeg også fra andre i lignende situationer. Derfor skal du også have tak for dit brev, hvor du så fint beskriver de udfordringer, du oplever. Men det er også rigtig godt, for du ikke skal gå med tankerne selv.

Du beskriver, at angst fyldte meget da du var yngre. Men også at du dengang snakkede med en psykolog og arbejdede og voksede ud af det. Det fortæller mig, at du er stærk.

Nu oplever du, at tankerne kommer igen. Men også at de har ændret karakter. Altså at de handler om bekymringer for, om din kæreste er okay, men også om der sker dig selv noget.

Jeg tænker, at du kan forsøge at bruge bekymringerne der kommer til dig omkring din kæreste, til noget positivt. Måske du kan tænke om tankerne, at “de kommer til mig nu – ikke fordi der nødvendigvis er grund til bekymring, men de fortæller mig, at min kæreste betyder rigtig meget for mig”. Hvis man har noget dyrebart i sit liv, er det helt i orden at være bange for at miste det. Jeg håber, det giver mening?

Har du mon fortalt din kæreste om hvordan du har det? Det kan måske være hjælpsomt, at han ved hvorfor du reagerer som du gør. Men I kan måske også finde frem til nogle “regler” omkring hvornår I skriver og snakker sammen, der kan hjælpe dig til at vide, der ikke er noget i vejen.

Når man døjer med angst, eller bekymringer i det hele taget, kan det være rigtig hjælpsomt at “lægge en plan” til hvad man skal gøre, når tankerne begynder at fylde. Sådan kan du handle med det samme.

En plan kan indeholde ting, du kan gøre, som plejer at hjælpe. Det betyder ikke så meget hvad det er. Det skal bare være noget, som beroliger dig, eller får tankerne lidt på afstand. Noget der virker for dig.

Det kan være at gå en tur, dyrke sport, se en film eller høre musik. Måske at bruge tid med venner, familie eller kæreste. Nogle synes også det er hjælpsomt, at lave vejrtrækningsøvelser, eller at skrive tankerne ned, så de “kommer ud af hovedet”.

Du kan også finde flere øvelser, som du måske kan bruge på Psykiatrifondens Mentale Motionscenter.

Når du begynder at føle, at det hæmmer dig i din hverdag, kan det være rigtig hjælpsomt, at tale med en psykolog igen. Måske du kan overveje det? I den forbindelse kan det også være godt, at tage forbi din egen læge. Din læge kan afklare om der er tale om angst, og hvis det er, kan han lave en henvisning til psykolog.

Du kan også undersøge her om der er mulighed for gratis psykologhjælp for unge i din kommune.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd og vil fortsætte den flotte – men også hårde udvikling – som du er igang med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen