Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Dit brev viser, at du er en meget omsorgsfuld pige, og at den omsorg du viser for din familie måske er med til at frygten kommer til at fylde så meget. Jeg håber, svaret kan gøre dig mere rolig. Det lyder som om, du har skrevet før, men ikke har fået svar. Det beklager jeg. Det er godt, du forsøger igen.
Du har ret i, at alle kan svindle på nettet og derfor skal vi tænke over, hvem vi giver oplysninger videre til. Men vi skal samtidig også passe på, at vi ikke bliver ramt af frygt, selv om vi kommer til at give oplysninger videre. Hvor lang tid siden er det, du gav dit nummer til drengen? Hvis han ikke allerede har taget kontakt til dig, tror du så, at han vil gøre det?
Du skriver, at du ikke kan sige det til folk, fordi du kæmper mod depression og angst. Tænker du, at depressionen og angsten vil komme til at fylde mere, hvis du siger det højt? Jeg tænker, at du har brug for, at der er nogle der hjælper dig med at få tankerne til at fylde mindre. Jeg bliver nysgerrig på om du er i kontakt med en læge/psykolog omkring depression/angst? Hvis du er, håber jeg du vil snakke med dem omkring din frygt, da de er uddannet til at hjælpe dig.
Du kan også vælge at tale med fx en lærer, en pædagog, en af dine forældre, en anden fra din familie eller måske en forælder til en ven eller veninde. Måske vil det være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få ideer til, hvordan du finder ud af, hvem der vil være god for dig at tale med.
Hvis du bliver ved med at mærke frygten for at blive opsøgt af nogen fra internettet, så kan du måske få et nyt telefonnummer. Det vil jo nok kræve, at du taler med dine forældre om det, men måske er det en løsning, der kan give dig noget ro.
De kærligste tanker fra BørneTelefonen
