Hej 14 årige dreng
Det lyder ikke rart, at være i et hjem hvor du føler dig utryg. Ens hjem skulle gerne være et frirum og være det sted, hvor man kan slappe af og bare være sig selv.
Du ved sikkert godt, at man ikke må slå børn i Danmark og det ved din mor sikkert også godt. Måske din mor og din far har brug for hjælp til at være familie på en anden måde.
Nogen gange kan forældre sidde fast i deres måde, at være forældre i familien på og de har derfor brug for hjælp i anden retning. Børn, unge, forældre og familier kan få gratis rådgivning i jeres kommune, men det kræver at de tager kontakt til kommunen, eller at kommune får at vide fra andre, at der er brug for.
Det er ikke meningen, at du skal gå og frygte en diskussion med din mor og hvad den kan føre til – derfor vil jeg foreslå dig, at du taler med en voksen, som du føler dig tryg ved. Det kan være din lærer, en nabo, et familiemedlem eller en voksen fra BørneTelefonen.
Fortæl den voksne om dine oplevelser og din frygt – forklar at I har brug for hjælp, men at du ikke ved hvad du/I skal gøre.
Måske ville det være en ide at ringe ind til Børnetelefonen og tale med en af vores rådgivere. I kan tale det hele igennem, og rådgiveren kan hjælpe dig med hvem du kan kontakte og hvad du skal sige.
Det kan også være, at du har brug for, at der en voksen fra BørneTelefonen hjælper dig med at kontakte kommunen, så du og din familie kan få hjælp. Vi har bisiddere som kan hjælpe dig med at snakke med kommunen om, hvordan du har det derhjemme, så du kan få den hjælp du har ret til. En bisidder kan gå med dig til møder, sikre dine rettigheder, hjælpe dig med at sagt tingene og med at forstå, hvad der bliver sagt til mødet.
Hvis du tænker, at en bisidder kunne være en hjælp for dig, så kan du læse mere her: Gratis bisidder fra BørneTelefonen
Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111, så kan vi snakke mere med dig – også om bisidder.
Jeg håber, at dine snakke kan hjælpe dig med at få det trygt hjemme og en bedre stemning. Det er ikke ok, at du er utryg og bange for, hvad der kunne ske derhjemme.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen